Valgflæsk i psykiatrien: Pårørende har hørt det før

Henny Kroer er pårørende til en psykisk syg. Hun har svært ved at tro på det, når politikerne lover flere penge til psykiatrien

Jonatan Heide Becker blev udskrevet til gaden fra Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Kun 48 timer efter hans udskrivelse blev han fundet druknet på Helgenæs i august. Jonatan blev kun 25 år.

TV2 ØSTJYLLAND fortalte Jonatans historie i søndags.

Siden er der blevet stillet skarpt på psykiatrien og emnet er kommet på den politiske dagsorden.

Spidskandidaterne til kommunalvalget den 21. november har indrykket sponsorerede indlæg på Facebook med løfter om, hvordan de vil redde psykiatrien.

Svært at få øje på

Henny Kroer fra Ramden er dog godt træt af store løfter, der tidligere har vist sig at være varm luft.

- Jeg har været glad hver gang, at jeg har hørt det. Men det har været svært at få øje på, siger Henny Kroer.

quote Jeg har været glad hver gang, at jeg har hørt det. Men det har været svært at få øje på.

Henny Kroer, pårørende til psykisk syg

Hendes datter er voksen i dag. Siden 2000 har datteren kæmpet med to psykiske diagnoser.

- Der synes jeg ikke, at vi får ret meget hjælp. Det er virkelig noget med at klare sig selv, siger Henny Kroer.

Her kan du høre, hvad politikerne sagde inden kommunalvalget i 2009.

Kamp mod systemet

De manglende ressourcer i psykiatrien er noget, som hun har kunnet mærke.

- Det er svært som pårørende. Man har den syge, og man har også en kamp med systemet. Det er noget, vi andre kan blive trætte af, og den psykisk syge kan blive hylet helt ud af den, siger Henny Kroer.

Også hos Bedre Psykiatris lokalforening for pårørende føler de, at politikernes valgløfter er tomme.

- Der er mange løfter, men det er svært at se virkningen. Vi får mange genindlæggelser, siger Jens Peter Møller, der er formand i Bedre Psykiatri, Norddjurs.

Her kan du høre, hvad politikerne sagde inden kommunalvalget i 2013.

Varm luft

Begge ser de den igangværende kampagnes løfter om mere fokus på psykiatrien som varm luft.

- Min opfattelse er, at politikerne gerne vil have taburetten igen, siger Jens Peter Møller.

For selv om emnet har været heftigt diskuteret i de tidlige valgkampe til kommunalvalget, er det langt fra væltet ind med penge til området.

Tal fra Region Midtjylland viser, at andelen af midler til psykiatriområdet har været nogenlunde det samme fra 2009 og frem til i dag. 

 

Og det er på trods af, at antallet af patienter faktisk er steget og Region Midtjyllands budget er blevet større. Fra 2009 og frem til nu er cirka syv procent af budgettet i region Midtjylland gået til psykiatrien.

Her kan du høre Anders Kühnau (S) og Carsten Kissmeyer (V), der begge er spidskandidater til Regionsvalget. De lover at afsætte flere penge til psykiatrien.

Øverst kan du se hele indslaget om en pårørende, der har svært ved at tro på politikernes valgløfter.

20200204-233208-L-1920x899we

Kunder raser: Har ikke fået penge retur for aflyst koncert

IMG_3125

play Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud på rockeradresser

Mia Brøgger

Ny overraskelse en gang i måneden: Mia er en af de første tilmeldte

Thomas Krysiza

play Kommune trækker i land: Vil alligevel ikke tage døgnhjælp fra Thomas

Vaccine

Regionsrådsformand om vaccinekaos: - Alt for mange får invitationer

DorteMandrup_Aarhus_Strata_v1_Copyright by KVANT-1.jpg[5]

Markant byggeri på vej ved Aarhus Ø