Vildt ekstremløb i Fængslet: De udsætter sig selv for smerte

For nogle er det bare ikke nok at løbe eller cykle

00:37

Er det blevet lidt for kedeligt at dyrke triatlon, så skulle du måske overveje at give dig i kast med ekstreme forhindringsløb.

Lørdag blev Fængslet i Horsens omdannet til en stor forhindringsbane - både indendørs og udendørs.

Efter at være blevet befriet af en flok kampklare og svært bevæbnede soldater, skulle deltagerne blandt andet kæmpe sig forbi snesevis af gummidæk, som var hængt op i snore, ligesom de forcerede en vandgrav fuld af mudret vand.

Alt sammen i en bane i gården uden for Fængslets tykke, gule mure. 

Læs også Drag racere vil give den gas på Randers Flyveplads

Lørdagens løb hed 'Reborn in hell - the escape'. Formålet med løbet er blandt andet at udsætte deltagerne for svære forhindringer, der udfordrer deres frygt for højder og små rum.

- Vi udsætter dem for lidt af hvert for at teste deres grænser af, fastslår arrangør Jack Forup Eg.

Ifølge Jack Forup Eg henvender ekstreme forhindringsløb sig netop til personer, der ikke kun ønsker at presse sig selv til det yderste rent fysisk. 

Læs også Ekstremløb med mudder og strøm

- Det er folk, der gerne vil udsætte sig selv for mere end løb og cykling. De vil gerne prøve grænser af og udsætte sig selv for smerte. Når man har løbet et løb som dette her, så føler man, at man har besejret hele verden, når man kommer i mål. Det er en super fed fornemmelse.

Øverst i artiklen kan du se en video fra ekstremløbet i Horsens. 

00:43

Se et interview med arrangør Jack Forup Eg her.

Luk video