TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
19. mar 2023, kl. 10:45

Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

En tatovering over brystet skal vise et vigtigt budskab for Kirsten Andersen fra Hadsten.

  • soha
    Sofus Sten Hansen
    Lokalreporter i Favrskov Kommune

Kirsten Andersen fra Hadsten er en frisk dame på 81 år. Hun arbejder stadig, besteg Kilimanjaro for få år siden og renser selv sine tagrender.

Hendes værste mareridt er, at hun en dag falder om med et hjertestop eller en hjerneblødning, bliver genoplivet, men ikke længere er sig selv. 

I sit køkken har hun derfor i mange år haft en seddel hængende, hvor der står, at hvis hun en dag falder om med hjertestop og bliver som en grøntsag eller dement, så skal familien skyde hende i brystet.

- Det ved jeg godt, man ikke må i Danmark, men så kan I skubbe mig ned i åen, det er der ingen der ser, siger Kirsten Andersen til TV2 Østjylland.

Kirsten Andersen har besøg af sit barnebarn Emil Damborg. Han er fotograf på TV2 Østjylland og prøver at forstå sin mormors beslutning.

Emil Damborg er fotograf på TV2 Østjylland Han har besøgt sin mormor, som vil tage et ret drastisk valg.
Emil Damborg er fotograf på TV2 Østjylland Han har besøgt sin mormor, som vil tage et ret drastisk valg.

- Jeg er jo dit barnebarn, jeg vil gerne have dig så lang tid som muligt. For mig kan det være svært at forstå, du ikke vil genoplives, og man kan vel aldrig vide, om du vil få mén?

- Nej, men der er forskel på, om man er 40 eller 80 år. En 40-årig har livet foran sig, jeg har det bag mig. Det synes jeg, der er en stor forskel på, siger Kirsten Andersen.

quote
Jeg vil ikke ende og sidde som en grøntsag og ikke vide, hvem jeg er, eller ikke kan nogen ting
Kirsten Andersen, 81 år

Nu har hun gået skridtet videre. Hun har fået lavet en tatovering hen over brystet, hvor der står: 'Vil ikke genoplives'.

- Jeg har det budskab, at jeg synes, det ville være rart, hvis vi selv kunne bestemme over vores eget liv. Det synes jeg ikke, vi altid kan, siger Kirsten Andersen. 

Flere får lavet et livstestamente

Kirsten Andersens tatovering får ikke en betydning, hvis hun en dag falder om på gaden. Man har altid pligt til at hjælpe, hvis en person falder om, og tatoveringen kan være lavet og senere fortrudt.

Derfor får hun også lavet et livstestamente, hvor der står, at hun ikke vil genoplives eller have livsforlængende behandling, hvis hun en dag bliver syg.

- Der er ikke noget menneske, som har levet evigt. Det er bare spørgsmålet om, hvordan du afslutter den sidste del af dit liv. Om det er værdigt, siger Kirsten Andersen og fortsætter.

- Jeg vil ikke ende og sidde som en grøntsag og ikke vide, hvem jeg er, eller ikke kan nogen ting.

I de senere år har mange flere valgt at få lavet et livs-/behandlingstestamente. Der er sket over en fordobling på få år. 

I 2019 havde 40.436 lavet et livs-/behandlingstestamente. Sidste år var det steget til 97.829 personer, viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV2 Østjylland.

Ove Gaardboe
quote
Jeg ved, der er mange ældre mennesker, som har den helt klare mening, at hvis de skulle falde om med hjertestop, så skal der ikke gøres noget
Ove Gaardboe, overlæge og konsulent

Alligevel er der mange, som ikke får taget stilling og ikke får gjort noget ved det, selv om de har det ligesom Kirsten Andersen. Det fortæller overlæge og konsulent for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ove Gaardboe.

- Jeg ved, der er mange ældre mennesker, som har den helt klare mening, at hvis de skulle falde om med hjertestop, så skal der ikke gøres noget. Så skal de have lov til at være døde, siger Ove Gaardboe til TV2 Østjylland.

Fremover bliver det endnu nemmere at fravælge

Til efteråret bliver det nemmere at tage stilling, da der kommer en lov igennem, fortæller han. 

I december 2020 indgik alle Folketingets partier en aftale om at lave en digital løsning til fravalg af genoplivningsforsøg.

- Det er 100 procent sikkert, at der til efteråret 2023 bliver vedtaget en ny lov, som giver alle over 60 år adgang til at gå ind på sundhed.dk med MitID og klikke af i en rubrik, at man ikke ønsker genoplivning ved hjertestop, siger han.

Derefter vil det stå i alle digitale sundhedssystemer, at man ikke ønsker at blive genoplivet.

- Så når du er gået i gang med at lave en genoplivning på fortovet, og man kommer frem til at have et sikkert CPR-nummer, så kan de på vagtcentralen sige til deres reddere, at de skal stoppe genoplivningsforsøget, siger Ove Gaardboe.

facebook twitter mail

Læs også

  • hjertestarter boks

    Stor stigning: Langt flere får hjælp ved hjertestop

  • ambulance

    Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Mest sete

  • falske profiler samsø

    Svindlermysterie på lille ø fortsætter

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • håndjern

    Landets største sexshop taber pusten

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Kloge børn

    Ny skole for superkloge børn

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • retten i Aarhus

    Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold

  • AUH

    Regionen skal stå skoleret efter kræftskandale

  • håndjern

    Landets største sexshop taber pusten

  • pædagog

    Pænt nej tak: Kommunalt ansatte får ikke lov at beholde bededag

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Støvsuger

    Slut med støvsugning: Kommunens løsning forarger

  • Anne Black

    Gigant skal betale millionerstatning til keramiker

  • Skægkærskole

    Investerer massivt: Alle bygninger skal være fri for gas

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok