Kæde giver nu nonfood-overskud til små butikker

Kvickly-butikker landet over donerer nu deres overskud fra salg af non-food til coronaklemte butikker. Det vækker glæde i Hadsten.

Lige nu er dørene til butikkerne i Hadsten lukkede og låst på grund af corona, imens den lokale Kvickly gerne må sælge kaffekander, tøj, bøger og andre nonfood-varer.

Den forskel har skabt stor debat landet over og også i Østjylland, hvor butiksejere og kunder har kritiseret kæder som Kvickly, Bilka og Føtex for ikke at lukke af for salget af deres nonfood-varer.

Men nu forsøger Kvickly at rette lidt op på forskelsbehandlingen.

De donerer overskuddet fra salget af nonfood-varer i januar og februar til de lokale butikker, og i Hadsten forventer den lokale Kvickly at kunne donere et sekscifret beløb til Hadsten Handel.

quote Jeg håber, at de ser en sympati fra vores side, og at vi har en stor respekt for det, de laver.

Mads Sørensen, varehuschef, Kvickly Hadsten

- Vi er en lidt mindre by, så man kender de selvstændige, og ved, at de lægger mange timer og dage hver uge i deres forretning. Det er hårdt, at de skal være igennem det her, så jeg synes bare, det er rigtig, rigtig dejligt at kunne donere det her overskud, siger varehuschef i Kvickly Hadsten Mads Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Kæmpe respekt

Hos Hadsten Handel vækker nyheden stor glæde, selvom der i byen ikke har været en stor utilfreds med, at Kvickly må sælge nonfood, imens butikkerne skal holde lukket.

- Det er ikke et emne, der har fyldt meget i foreningen. I og med, at der er lukket så meget ned, så er det heller ikke den store dialog, vi har i foreningen, udtaler formand Hans Peter Hansen til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer:

- Jeg kan kun sige, at det er et meget flot initiativ og meget sympatisk.

Der er omkring 50 medlemmer af Hadsten Handel, der både består af detail og liberale erhverv. Formanden er ikke bekendt med, at nogle har drejet nøglen om på grund af corona-konsekvenserne.

Hvordan pengene fra Kvickly skal bruges ved de ikke endnu, men varehuschefen håber, at de kan hjælpe de mindre butikker godt i gang igen.

- Jeg håber, at de ser en sympati fra vores side, og at vi har en stor respekt for det, de laver, siger varehuschef Mads Sørensen.

Konkurrere ikke med butikker

Ifølge varehuschefen i Hadsten har det været svært at spærre af for nonfood-varerne, og det har også været den generelle udmelding fra COOP i debatten.

- Et forbud mod at sælge bestemte nonfoodvarer vil være forbundet med praktiske problemer for os, fordi varerne typisk står blandet sammen med de øvrige dagligvarer, skrev informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND den 18. januar.


I Hadsten har Kvickly haft en mindre stigning i indtægterne fra nonfood-varer end normalt, men de forventer ikke, at kunderne vil fortsætte med at købe deres tøj og andet hos dem, når de andre butikker igen må åbne op.

- Det er ikke der, vi ser stigningerne. Vi kan ikke konkurrere med de store topmærker, siger Mads Sørensen.

Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Dagens mest læste