Vil rive vartegn ned
Skulptur trænger til vedligeholdelse, mener Per Arnoldi
I næsten 20 år har Per Arnoldis skulptur i det vestlige Grenaa været et vartegn for byen. Alligevel bør der rives ned, med mindre det bliver sat i stand, mener kunstneren selv.
Ifølge Per Arnoldi er kunstværket efterhånden så medtaget af vejr og vind, at det enten skal nedrives eller renoveres.
Selv hælder han dog mest til det sidste.
- Vestenvind og vinter er en hård kombination. Den forfaldt. Undervejs blev den en gang malet op... og fortsatte det uundgåelige forfald. Det kan ikke være anderledes. Nu ser den skrækkelig ud, hvad jeg ved selvsyn oplevede for nylig, skriver Per Arnoldi ifølge Lokalavisen Norddjurs i et brev til Norddjurs Kommunes borgmester, Jan Petersen (S).
Per Arnoldi erkender, at skulpturen kræver meget vedligeholdelse. Derfor er han ikke bitter over, at Norddjurs Kommune har ladet den delvist forfalde.
- Det har været tyve gode år. Intet varer evigt, og vi kan heller ikke blive ved med at fylde ting ind i omverden og mene, at de skal være der for altid.