Vil begrave urner i skoven
Vil have tilladelse til en skovkirkegård
28. jul 2012, kl. 10:42
Mere end 30 dage gammel
Fremover bliver det måske muligt, at sætte sine kære afdødes urner ned i en skov i Silkeborg.
Silkeborg Vestre Kirkegård ejer tre-fire hektar fredskov nord for den nuværende kirkegård, og de har nu søgt om tilladelse til at sætte urner ned og lave en skovkirkegård. Det skriver Midtjyllands Avis.
Planen er i nabohøring netop nu, og håbet er at tilladelsen bliver en realitet sidst på året. Skovkirkegården bliver ikke synlig, da gravstederne skal være anonyme. Dermed ændres skovens karakter ikke.
Planen er, at lave en mindeplads ved indgangen til skovkirkegården, hvor pårørende kan sætte en mindeplade op.