Ugens første dag byder på smukt og solrigt vejr
Temperaturer over 20 grader og solskin fra en skyfri himmel er med til at skyde en ny uge i gang.
En ny uge er skudt i gang, og vejrmæssigt kan det næsten ikke blive bedre. I hvert fald pryder solskin og blå himmel hele Østjylland fra morgenstunden.
- Ikke meget vind og 13 til 14 grader, og det bliver relativt hurtigt lunere, siger Per Christiansen fra TV 2 Vejret.
Læs også
Og netop solskin og blå himmel ser ud til at være overskriften for vejret hele dagen - og med højere temperaturer i eftermiddagstimerne.
- Vi vil også komme op og runde de 20 grader i løbet af dagen, så altså også udsigt til en pæn sommeraften.
VIDEO: Se hele den regionale udsigt i videoen herunder.
Hvis man er til varmegrader, der runder 20 og måske endda lidt mere, så har man virkelig noget at se frem til de kommende dage. Der er nemlig flere dage som denne på vej med temperaturer på op mod 25 grader.
- Også tirsdag og onsdag bliver pæne dage. De bliver lunere, siger Per Christiansen.
Læs også
Men hen mod weekenden bliver det igen lidt køligere med temperaturer lidt omkring eller lidt under 20 grader. Helt tørt bliver det nok heller ikke.
- Fra tirsdag og fremefter er der også risiko for, at der kan dannes byger og måske endda med torden, siger Per Christiansen.