Tre mænd afhørt for bombetrussel
Store dele af midtbyen evakueret
Tre mand er i dag blevet afhørt, efter at en bombetrussel i dag blev anmeldt ved Shoppingcenteret Bruuns Galleri i Aarhus.
Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs reporter på stedet blev Hovedbanegården, Banegårdspladsen og shoppingcentret Bruun's Galleri afspærret.
Det var en kvinde, der ringede til politiet, efter at hun havde hørt en mand ved Bruunsgade/Jægergårdsgade sige, " jeg har en bombe i tasken".
- Takket være pressen med det udsendte signalement fik vi henvendelser fra flere borgere, således at vi kunne få fat i tre mænd, der svarer til signalementet, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er hverken lykkedes politiet at finde bombe eller den pågældende mand, men oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.
Manden beskrives som:
- Dansk
- Cirka 50 år
- Han har gråt hår og fuldskæg
- Han var iført en grønlig friluftsjakke
- Han beskrives som "velsoigneret"
Afspærringen blev ophævet i området kort før klokken 13, og det skulle nu være sikkert at færdes i området igen.
Se mere fra vores udsendelse ovenfor.