Stopper i Le Freak
Grand Prix-diva går nu solo
Ved årets danske Melodi Grand Prix stod Ditte Marie alene på scenen for første gang uden vennerne fra Le Freak.
Nu har hun valgt helt at satse på en solokarriere, og hun tager derfor afsked med discovennerne i Le Freak, det sker ved en koncert d. 8. september.
Sangerinden skriver således følgende på sin profil på facebook:
Kære Allesammen!
Jeg har, efter 5 FANTASTISKE år i Le Freak, valgt at søge nye udfordringer. Derfor vil d.8/9 blive min sidste koncert med Le Freak. Det har været en underfuld og uforglemmelig rejse og jeg vil gerne takke alt og alle, der har deltaget i denne.
TAK for musikken, menneskerne og magien herimellem.
Jeg glæder mig til at åbne øjne og ører for nye musikalske eventyr og projekter....
Vi ses derude!
Ditte Marie
Nummer tre i Melodi Grand Prix
Ditte Marie deltog sammen med Le Freak i dansk Melodi Grand Prix 2011 med sangen "25 Hours a Day" og blev nummer tre og i år deltog Ditte Marie som solist med sangen "Overflow".
Samtidig med Ditte Maries farvel til Le Freak stopper også Mark Chemnitz, og bandet vil fremover i højere grad fokusere på at spille til firmafester fremfor offentlige koncerter.
Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal afløse Ditte Marie i Le Freak.