Skive slår AGF-rekord

Endnu et "nederlag" til AGF

Foto: Allan Baden / badenfoto.dk

Da Skive fredag aften i 2. division Vest slog Odder IGF med 3-0, skubbede holdet AGF af pinden, og skibonitterne har nu rekorden for flest sejre i Danmarksturneringen for herre i træk.

Det skriver danskfodbold.com.

Imponerende 16 kampe i streg har Skive nu vundet - og det kan blive til endnu flere.

AGFs DM-rekord blev sat i 2. division for efterhånden mange år siden.

Det skete i sæsonen 1952/53, hvor holdet vandt 15 kampe i træk.

Skives sejrsstime startede i september 2013. Ganske imponerende.