Randers FC forlænger med Damborg
Den talentfulde midtbanespiller Jonas Damborg har netop fået forlænget sin kontrakt med to år.
Superliga-sæsonen er forbi, og det betyder, at der er fuld gang i svingdørene hos diverse klubber. Nogle spillere får ikke forlænget deres kontrakter, mens andre med tilfredshed kan konstatere, at de er nogle, man satser på. En af dem er unge Jonas Damborg, som netop har fået forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2011.
- Jeg er meget glad for, at forlængelsen er faldet på plads. De sidste par år har været lidt op og ned for mig på grund af skader, men jeg synes formen er ved at være der igen, og jeg håber at kunne fortsætte den opadgående kurve. Så jeg glæder mig faktisk allerede til næste sæson, hvor vi både skal forsvare den flotte femteplads i SAS Ligaen og spille Europa League fodbold, udtaler Jonas Damborg til klubbens hjemmeside.
23-årige Jonas Damborg har som nævnt spillet 90 førsteholdskampe for Randers FC.