Politiet på stor spritkontrol: Her er forseelserne
400 køretøjer blev fredag stoppet i færdselskontroller i Østjylland - og det blev til 40 sager for politiet
Det er højsæson for julefrokoster, og derfor har Østjyllands Politi ekstra fokus på spritbilister. Fredag var færdselsbetjente på kontrol flere steder i Østjylland.
Fra eftermiddagen og frem blev der udført færdselskontroller ved Randers, Langå, Hinnerup og tre steder ved Aarhus.
Læs også
I alt blev der kontrolleret mere end 400 køretøjer, og det kastede 40 sager af sig - fire af dem for spirituskørsel.
- Én sag om spirituskørsel er èn for meget. Det er ikke et alarmerende højt antal, men det er heller ikke godt. Folk er ikke ubekendt med, at vi er til stede i denne periode, så det er noget, man bør vide, uden at det selvfølgelig skal være årstidsbestemt, siger Amrik Chadra, politikommissær hos Østjyllands Politi.
Under fredagens færdselskontroller blev det til 40 sager
4 sager for kørsel uden førerret til personbil
2 sager for kørsel i frakendelsestiden
1 beslaglæggelse af bil, da det var tredje gang, at sigtede kørte uden førerret
3 sager for kørsel uden at anvende sikkerhedssele
1 sag for kørsel med barn, der ikke var fastspændt (klip i kørekortet)
2 sager vedr. forkert lygteføring
5 sager for ikke at medbringe kørekort under kørsel
1 sag for manglende forsikring på køretøj
3 sager for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen
8 sager for overtrædelse af hastighedsbegrænsningen (7 til klip i kørekortet og 1 til betinget frakendelse)
1 sag for overhaling højre om (klip i kørekortet)
2 sager for fejl og mangler ved køretøj
1 sag for forkert placering på vejen
1 sag for kørsel frem mod rødt lys
1 sag for ikke at efterkomme politiets anvisninger
1 sag for manglende lys på cykel
Får bøde på mere end 15.000 kroner
En enkelt bilist havde ikke forstået budskabet første gang, han blev stoppet af politiet fredag - og sigtet for kørsels uden at have kørekort.
Da politiet var færdige med kontrollen, troede han, at han kunne køre fra stedet. Men den gik ikke, for manden havde overset en enkelt af politiets patruljer, som så igen stoppede den mandlige bilist. Inden han atter blev stoppet, nåede han at gøre ekstra opmærksom på sig selv, da han kørte over for rødt lys.
Læs også
Den pågældende bilist kan nu se frem til en bøde i størrelsesordenen 15-18.000 kroner, oplyser Østjyllands politi.
Amrik Chadra fortæller, at han og kollegaerne i færdselsafdelingen ufortrødent fortsætter med spirituskontrollerne den kommende tid.
Fredag eftermiddag var vi med på politiets spirituskontrol på Fladbrovej i Randers. Herunder kan du se, hvordan det gik for sig: