Narkopåvirket 19-årig i bil sendte kvinde på hospitalet
En 19-årig mand kørte bil i påvirket tilstand og ramte en kvindelig cyklist
3. dec 2017, kl. 11:47
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har anholdt en blot 19-årig mand, der i aftes foretog et højresving på Skanderborgvej i Aarhus uden at orientere sig ordentligt.
Manden ramte en cyklist i en ulykke, hvor han undlod at holde tilbage, før han skulle svinge til højre, men heldigvis slap den kvindelige cyklist uden alvorlige kvæstelser.
Læs også
Spritrazzia i Randers: En enkelt bilist røg i fælden
- Hun var til tjek på skadestuen, men det var ikke livstruende, siger vagtchefen til TV2 ØSTJYLLAND.
Den 19-årige mand blev til gengæld anholdt og sigtet, da det viste sig, at han ikke kørte bil i lovlig tilstand.
Læs også
Cyklist kvæstet: 76-årig bilist blændet af solen
- Bilisten var narkopåvirket, viste det sig på stedet, siger vagtchefen.
Ulykken skete klokken 19.30 lørdag aften.