Mand står til at miste bilen: Blev genkendt af kamera

En 53-årig mand har fået beslaglagt sin Renault, efter han for tredje gang på to år ikke kunne vise politiet et gyldigt kørekort

Arkivfoto.

En 53-årig mand måtte aflevere nøglerne til sin bil, en Renault Megane, efter han blev genkendt af et kamera, som sad ovenpå en politibil.

Kameraet var en del af politiets ANPG, der står for Automatisk Nummerplade Genkendelse. Politiet kunne se, at ejeren af bilen ikke havde generhvervet sit kørekort, derfor valgt de at stoppe bilen. 

Læs også Politiet scanner nummerplader automatisk

Bilisten kunne da heller ikke fremvise et gyldigt kørekort, da politiet bad om det. Det var tredje gang på to år, manden blev stoppet uden kortet. Derfor valgte politiet at beslaglægge bilen.

Politiet valgte efterfølgende at lave en alkometertest på manden, og den viste en promille over det tilladte. Manden blev derfor også sigtet for spirituskørsel.

Har brugt ANPG i et år

Politiet stoppede manden tirsdag klokken 17.35 på Viborgvej i Aarhus, og de fik hjælp af en for Automatisk Nummerplade Genkendelse, der var installeret i bilen. Det er et kamera, som er koblet op på en skærm i politibilen som giver en meddelelse til politiet, når en nummerplade giver resultat..

- Vi fik dem indført for et år siden. Den kører og scanner nummerplader, og giver så patruljen besked, fortæller pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Janni Lundager. 

Herunder kan du blive klogere på Politiets nummerpladescanner

01:42 Luk video