Mette Frederiksen på Skejby: Vi skal ansætte flere

Mette Frederiksen (S) holdt møde med de ansatte på Skejby Sygehus og lovede penge til flere hænder.

02:09

Video: Det er ikke forandringer men penge, der er behov for i sundhedsvæsenet, lød budskabet fra de ansatte på Skejby Sygehus til Mette Frederiksen under hendes besøg.

- Sygeplejersker og sosu'er skal ikke løbe så stærkt i fremtiden, sagde Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen (S) torsdag efter sit besøg på Skejby Sygehus. 

- Vi skal bruge nogle flere penge på at ansætte nogle flere i vores sundhedsvæsen, lød det til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Her er et overblik over regeringens sundhedsudspil

Partiformanden havde torsdag rullet sin røde valgkampsbus op til Skejby Sygehus for at se den nye akutafdeling. I samme anledning havde hun bedt om et møde med afdelingens ansatte. 

- Jeg håber, I vil bruge tiden til at fortælle mig, hvordan I ser på tingene, sagde hun til lægerne, sygeplejerskerne og sosu-assistenterne umiddelbart inden dørene blev lukket for pressen.

Den røde valgkampsbus med påtrykte billeder af partileder Mette Frederiksen (s) var torsdag rullet op foran Skejby Sygehus, hvor partilederen blandt andet holdt møde med de ansatte. 

Brug for penge ikke forandringer

For fællestillidsrepræsentant for de ansatte ved Aarhus Universitetshospital Vibeke Bak var mødet med partilederen en positiv oplevelse. 

 - Jeg synes, det var rart at få lov at tale med hende og høre, at hun er interesseret i, hvad vi har at sige, sagde hun efter mødet.  

Læs også Læger og sygeplejersker: Reform løser ikke vores problemer

For tirsdagens udspil til en sundhedsreform fra regeringen har ramt mange af de ansatte hårdt. 

 - Vi orker ikke flere omstruktureringer og forandringer i sundhedsvæsenet. Dét, vi mangler, det er jo penge og generelt flere ansatte på hospitalerne, forklarer Vibeke Bak.  

Hovedpunkterne i sundhedsreformen

  • Regionsrådene nedlægges i 2020 og erstattes af fem sundhedsforvaltninger
  • 21 såkaldt sundhedsfællesskaber skal bygges op om de lokale sygehuse
  • Det nye system skal sikre 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025