Letbane skal sende busser på pension

02:15

1 af 2

Rådmand Kristian Würtz (S) håber, at luftforureningen vil blive mindsket, når letbanen kommer til at køre i Aarhus

Hvis Aarhus skal blive fri for forurening fra biler og busser, så er det nødvendigt, at trafikanterne får et andet alternativ.

Derfor handler om at tænke i langsigtede løsninger som eksempelvis den kommende letbane i Aarhus, fortæller Kristian Würtz (S), som er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Han er ikke overrasket over, at nye målinger foretaget af Det Økologiske Råd viser, at der er en høj luftforurening på flere trafikerede veje i Aarhus Midtby særligt i morgentrafikken:

- Jeg tror, det handler om at få byttet nogle af de busser ud, som kører på diesel, med nogle busser der kører på noget andet, siger Kristian Würtz.

Alt for mange sodpartikler: Råd kritiserer luftforurening i Aarhus

På Nørregade i Aarhus blev der en morgen målt 23.600 partikler/cm3 og på Kystvejen 31.650 partikler/cm3, hvilket er væsentlig mere end på et sted, hvor der ikke var trafikeret.

Spiller på flere heste

En lignende måling på en altan på ottende sal viste, at der kun var 2.000 partikler/cm3 - altså mellem 12 og 15 gange mindre.

Tallene vil teknik- og miljørådmanden nu granske nærmere. Han håber, at åbningen af den første etape af letbanen, som kører på el, vil være med til at gøre en positiv forskel:

- Kan vi få letbanen til at køre gennem Park Allé, så får vi nogle tog, som ikke støjer og bonner rigtig godt ud på partikelforurenings-regnskabet, siger Kristian Würtz og tilføjer:

- Det sender flere busser på pension. Det er det, der skal til.

For at få ændret aarhusianernes transportvaner og også de trafikanter, der pendler til byen, er der ifølge rådmanden også nødt til at være flere parkeringsmuligheder, som gør det attraktivt for folk at benytte letbanen.

Af andre initiativer er alternative brændstoftyper. Aarhus Kommune tog så sent som i sidste uge 10 nye brintbiler i brug. Læs mere om den historie her.

Du kan se hele Kristian Würtz' reaktion på de nye luftforurenings-målinger i videoklippet øverst i artiklen.