Ledigheden falder på Samsø
Der er blevet længere mellem de arbejdsløse på Samsø
I juni måned var der 43 procent færre ledige i forhold til samme måned sidste år, skriver Fagbladet 3F.
Problemet var dengang, at de lokale landmænd ansatte østeuropæisk arbejdskraft frem for dansk. Den situation er nu vendt, så de lokale øboer igen er kommet i arbejde.
Formanden for Samsø Landboforening Henning Madsen er tilfreds med udviklingen. Han forklarer, at man har brugt de udenlandske arbejdere, fordi det i en periode ikke var til at opdrive dansk arbejdskraft.
- Men vi vil selvfølgelig hellere ansætte lokal arbejdskraft, siger han.
Der er samtidig kommet flere beboere til øen. I perioden fra nytår til 1. juli er befolkningstallet på Samsø vokset med 40.
- Det skal ses i forhold til, at der i løbet af 2010 flyttede 120 mennesker fra øen, og mange gav udtryk for, at det netop var fordi, de ikke kunne få arbejde, siger den lokale 3F-formand Hans Schmidt.