Kræver video-overvågning i taxaer
To grove røverier i Århus får taxachaufførerne til at kræve videoovervågning i deres vogne.
4. jan 2006, kl. 14:19
Mere end 30 dage gammel
Efter to grove røverier mod taxa-chauffører i Århus mellem jul og nytår kræver taxachaufførerne nu politisk handling.
Chaufførerne vil ved lov have installeret overvågnings-kameraer i deres biler. Det vil efter deres mening have en præventiv virkning, samtidig med at det vil give politiet bedre mulighed for at fange gerningsmændene.
- Videoovervågning vil øge trygheden for vores chauffører. Derudover vil det afskrække de allerværste voldsmænd, siger den randrusianske chauffører Jens Kristian Laursen, der er næstformand i Taxachaufførernes Landsklub.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i onsdagens udsendelser.