Efter video af livløs havbund: - Ikke nødvendigvis tegn på usundt havmiljø
Miljøstyrelsen anerkender dog, at klapning kan have ændret artssammensætningen på havbunden.
- Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der er et særligt behov for at overvåge den tidligere klapplads syd for østmolen på Aarhus havn.
Sådan skriver styrelsen i et svar til TV2 Østjylland, efter Danmarks Sportsfiskerforbund i forrige uge offentliggjorde en video af havbunden i to områder ved Aarhus havn.
I det ene område er der for ti år siden dumpet havbundsmateriale ved såkaldt klapning, mens det andet område har ligget urørt hen. Ifølge Sportsfiskerforbundet er der markant mindre liv i området, der i sin tid blev klappet.
Se videoen her:
Ikke nødvendigvis et usundt havmiljø
Andre faktorer end klapning kan imidlertid spille ind, hævder Miljøstyrelsen.
- Artssammensætningen på den tidligere klapplads syd for havnen afspejler formentlig bundtype, vanddybde og andre fysiske forhold, men ikke nødvendigvis et usundt havmiljø, skriver marinbiolog Anders Vedel fra Miljøstyrelsen.
- Ændring af bundtypen, kan imidlertid godt have ændret artssammensætningen, tilføjer han.
HVAD ER KLAPNING?
Klapning er, når man graver havbund fra havne og sejlrender op, og dumper det på havet.
Hver dag flytter bølger og strøm rundt på store mængder af sand og andet bundmateriale. Resultatet er, at havne og sejlrender sander til, så skibsfarten ikke ville kunne komme frem, hvis man ikke fjernede sandet.
Navnet ”klapning” kommer af, at opgaven med at flytte og dumpe det opgravede materiale sker med et specialskib, der har klapper i bunden.
Kilde: Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har undersøgt området i forbindelse med de aktuelle projekter i Aarhus havn, og forureningsniveauet i området holder sig inden for de tilladte grænser.
- Der er dermed ikke noget, som indikerer, at forureningsniveauet på klappladsen skulle være årsag til forskelle i artssammensætning, skriver Anders Vedel.
Vi mener bestemt, at klapningen har ændret bundtypen
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund anerkender de Miljøstyrelsens undersøgelser.
- Det er dog ikke det samme som, at der ikke er et usundt havmiljø, da det ikke kun måles ud fra miljøfremmede stoffer, men i særdeleshed også livet i området og især artssammensætningen i bunden, skriver havbiolog Erik Haar Nielsen.
- Vi mener bestemt, at klapningen har ændret bundtypen, og at dette har lokale langtidsvirkninger for livet i området, tilføjer han og påpeger, at Miljøstyrelsen selv skriver, at artssammensætningen kan have ændret sig som følge af den ændrede bund.
Efterlyser mere viden
Ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund mangler der viden om konsekvenserne af klapning i danske farvande.
Miljøstyrelsen henviser til en undersøgelse fra DTU-Aqua lavet i 2018, der baserer sig på danske og internationale studier. Den slår blandt andet fast at, "selv ved markante ændringer i artsrigdom og forekomst, er der i nogle områder registreret fuldstændig genetablering i løbet af 1-2 år efter påvirkningens ophør."
Der foreligger for nuværende ikke en konkret plan for, hvilke klappladser der skal undersøges eller hvornår
Erik Haar Nielsen hæfter sig ved, at det kun gælder "nogle områder."
- Det er altså ikke i alle områder, og der er formentlig nogle, som er påvirket i noget længere tid, mener han.
Havbiologen fra Danmarks Sportsfiskerforbund påpeger desuden, at rapporten fra 2018 også nævner behovet for yderligere undersøgelser, netop fordi effekten for havmiljøet ved klapning er meget stedsspecifik.
Hos Miljøstyrelsen er der dog ikke konkrete planer om nye undersøgelser af, hvordan klapning påvirker livet på havbunden.
- Det er forventningen, at der igen vil blive gennemført sådanne undersøgelser, men der foreligger for nuværende ikke en konkret plan for, hvilke klappladser der skal undersøges eller hvornår, skriver Anders Vedel.
