TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
08. feb 2023, kl. 19:38
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aarhus Havn: Havde gerne set en større udvidelse

Aarhus Havn havde gerne set en større udvidelse, men anerkender de hensyn, der er taget i den netop offentliggjorte politiske aftale. Også Dansk Industri er lettede.

Royal Arctic Line Thomas Haber Borch
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Nyheden om den politiske aftale om udvidelse af havnen i Aarhus er onsdag aften også nået til havnekontoret.

- Vi havde selvfølgelig håbet på, at resultatet af de politiske forhandlinger i højere grad havde lignet vores ansøgning. Men jeg anerkender de mange hensyn, interesser og dilemmaer, der skulle vægtes, siger havnedirektør Thomas Haber Borch i en skriftlig kommentar.

Han udtrykker samtidig tilfredshed med, at aftalen er på plads, nu hvor der er gået fem år siden, at Aarhus havn ansøgte byrådet om etablering af Yderhavnen, som havnen omtaler projektet.

- Jeg er først og fremmest tilfreds med, at dansk erhvervsliv nu har vished om, at man fortsat kan blive og udvikle sig på og omkring havnen i Aarhus, siger havnedirektøren.

Mange følelser i spil

Thomas Haber Borch anerkender, at ansøgningen om en havneudvidelse har vakt stor debat.

- Der er mange holdninger og følelser på spil i det her projekt. Jeg har dyb respekt for det store engagement, der har været igennem hele forløbet. Det gælder ikke mindst i den udvidede inddragelsesproces, som, jeg mener, har været værdifuld og bidraget til et stærkere projekt med flere nuancer.

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn. En position, som flere har frygtet, at havnen kunne miste, hvis ikke kapaciteten blev udvidet. Enten ved at trafikken flytter til andre danske havne eller til udenlandske havne som Hamborg.

Derfor er der også lettelse at spore hos Dansk Industri på aftenen hvor aftalen er faldet på plads.

- Det har været det muliges kunst, så vi er lettede og positive over, at der kommer en havneudvidelse i Aarhus hvor 70 % af alt Danmarks containertrafik går igennem. Det lykkedes endelig, og det er godt for dansk erhvervsliv, for Aarhus og godt for Danmark, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør for DI Transport, i en skriftlig kommentar.

- Det vigtigste er, at der nu kommer en havneudvidelse, som er tilstrækkelig stor til at imødekomme virksomhedernes fremtidige behov for at få varer og gods ind og ud af Aarhus havn. Samtidig er det godt, at man mindsker de øvrige påvirkninger - visuelt, havmiljømæssigt og ikke mindst i forhold til CO2, hvor man er for første gang i verden er landet på en CO2-neutral udvidelse, siger Karsten Lauritzen.

Socialdemokratiet med borgmester og i øvrigt også havneformand Jacob Bundsgaard i spidsen ville have en udvidelse på 104 hektar. Fredag lød det fra Venstre, at de til en start kunne nøjes med 30 hektar. Nu får fortalerne for havnen i første omgang 43 hektar.
facebook twitter mail

Læs også

  • 20191105-170727-2-3678x2607ma

    Her er detaljerne i havneaftale

  • 20220203-164754-L-7302x4868ma

    Nu er aftalen på plads: Så stor bliver havneudvidelsen

  • 190321 Demo Havneudvidelse 1930 Still

    Kæmpede mod udvidelse: - Nedtur af dimensioner

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Viby drab knivdrab Ormslevvej

    Røveri mod 18-årige Mads endte fatalt - nu skal tre for retten

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • 20190510-105528-3-4718x3140ma

    Flere uheld giver tæt trafik på motorvej

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • 20201214-095721-A-5884x3922ma

    Fiskespil tilbagekaldes: Fare for kvælning

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • letbane med transparent baggrund

    Letbanen aflyser efter nedfaldne køreledninger

  • kæbeoperation

    Kræftpatienter har ikke fået vigtig besked fra sygehuset

  • Christian Budde

    Kommunen forbyder TikTok: Mon det påvirker klamydia-strategien?

  • 20180808-100537-A-1920x1247we

    Mistanke om skadedyr i brødet lukker dagligvarebutik på ubestemt tid

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok