Holder møde om nyt asylcenter

50 flygtninge på vej til Langå

Foto: Colourbox

Randers Kommune inviterer nu de lokale beboere til informationsmøde om et nyt asylcenter i Langå.

Et flertal i byrådet har vedtaget at stille tidligere plejeboliger i Bredgade til rådighed for et asylcenter.

Cirka 50 personer kommer til at bo i det midlertidige asylcenter, som skal drives af Vesthimmerlands Kommune for Udlændingestyrelsen.

De kommende beboere er fortrinsvis voksne asylansøgere, som er flygtet fra konflikten i Syrien.

Informationsmødet foregår tirsdag den 30. september i Kulturhuset i Langå.

- På informationsmødet bliver der orienteret om tidsplan og indflytning. Der bliver mulighed for at få svar på spørgsmål og drøfte, hvordan det i fællesskab kan sikres, at både beboere og naboer får en god oplevelse, oplyser Randers Kommune på sin hjemmeside.