Fra middelalderby til mini-Manhattan: Før var der tolv højhuse, nu er der snart 50

Ved årtusindskiftet stod der i det centrale Aarhus tolv højhuse. I 2028 vil der være 50

Siden årtusindeskiftet er det gået stærkt med byggeriet af højhuse i Aarhus. Det startede med Prismet (t.v.) – en 63 meter høj konstruktion af glas og stål, som rager op ved siden af Den Gamle By. Foto: Thorkild Amdi / Axel Schütt / Brian Rasmussen - Ritzau Scanpix

Der skal være plads til flere mennesker i Aarhus, mener kommunens byråd. Helt præcist 110.000 flere aarhusianere i 2050.

De skal have et sted at bo og et sted at arbejde, og derfor har byen siden årtusindskiftet været igennem et sandt byggeboom. Et byggeboom, der som noget nyt for Aarhus især har søgt opad.

Rektoren for Arkitektskolen i Aarhus er kritisk over for den måde, man har valgt at placere og udforme byens nye højhuse på.

- Når vi bliver 5000 flere mennesker i Aarhus hvert år, så må man bygge, så folk også har et sted at bo og arbejde. Her er udviklingen sådan, at man må bygge tættere og højere for at skabe den bæredygtige by, forklarer Mathias Thinggård Brovall, der er byplanlægger i planafdelingen i Aarhus Kommune, og understreger:

- Og det er en udvikling, der er kommet for at blive. 

Læs også Grafik: Højhus-amok i Aarhus. Se den vilde forskel fra 2008 til 2028

På højde med domkirken

Frem til 1950 var Aarhus en relativt flad by, når det gjaldt byens tage. Kun Domkirken og Rådhustårnet ragede op i Midtbyen, der ellers typisk er bygget i fire-fem etager.

Under det økonomiske opsving i 1960'erne voksede seks højhuse op blandt tagtoppene; deriblandt Europahuset og First Hotel Atlantic på Europaplads. De følgende 30 år blev der til gengæld ikke bygget meget i højden i det centrale Aarhus.

Det er katastrofalt, når højhusene ligger i sigtelinjen for enden af en boulevard, eller hvis de kommer ind i middelalderbyen.

Bruno Viuf Larsen, formand for Foreningen Bykultur

Men så kom årtusindskiftet. Nu skulle der højhuse til i Danmarks mindste storby. Det begyndte med Prismet – en 63 meter høj konstruktion af glas og stål som rager op ved siden af købstadsmuseet Den Gamle By.

Siden er yderligere 22 nye højhuse skudt op i Midtbyen. Enkelte af dem kommer næsten på højde med Domkirketårnet og skyder i vejret med henholdsvis 92, 68 og 75 meter.

Læs også Riv Navitas ned: - Den er for stor og for kantet

Udvisker byens profil

Ændringen af byens skyline er ikke til at tage fejl af.

- Det er en meget stor forandring for Aarhus i forhold til, hvad man er vant til, siger Torben Nielsen, der er rektor på Arkitektskolen i Aarhus.

Generelt har han ikke noget imod højhuse. Det er bare virkelig vigtigt, hvordan de bliver placeret, og hvordan de er udformet, og her er det ikke altid lykkedes lige godt med de nye byggerier i Aarhus, mener han.

00:23

VIDEO: Se en håndfuld af Aarhus' nye højhuse fra luften.

Luk video

- Høje huse har nogle indbyggede udfordringer. Jo flere af den slags, der bygges, jo mere udvisker man byens profil. Jeg synes, man skal tænke sig godt om, lyder opfordringen fra rektoren, der retter en kritik mod politikerne:

- Det skal være mere gennemtænkt, hvor højhusene skal placeres. Lige nu er fornemmelsen, at det er bygherren, der sidder i førersædet, og ikke Aarhus Kommune. Kommunen skal måske være endnu skarpere på, hvad man vil.

Bünyamin Simsek forsvarer sig

Ifølge rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), er byrådet, siden de første byggerier af højhuse lige efter finanskrisen, blevet mere opmærksomme på at stille krav. 

- Byrådet har for nylig vedtaget en ny højhuspolitik, hvor der stilles krav til kvalitet, og hvor der er er omfattende beskrivelser af, hvad der skal være af udendørsarealer omkring højhuset, siger Bünyamin Simsek til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det er en skam, de steder hvor pladsen bliver udnyttet ekstremt, og der bliver bygget for tæt.

Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus

- Vi har et ansvar for, at byen bevarer sin DNA, som gør det attraktivt at være i byen og komme på besøg. Samtidig står verden ikke stille. Den har udviklet sig, og det har byen også, og derfor skal den også byde på arkitektur anno 2018. 

Selv er rådmanden dog heller ikke selv 100 procent begejstret for alle de nye bygninger i Aarhus. Han, og resten af partiet Venstre, tog da også forbehold, da kommuneplanen, der tillod de mange højhuse, skulle vedtages.

Så højt er et højhus

Aarhus Kommune definerer et højhus som en bygning, der er højere end seks etager eller 25 meter.

Domkirketårnet og Rådhustårnet tæller ikke med i TV2 ØSTJYLLANDS opgørelse over højhuse i det centrale Aarhus.

- Hvis vi skal snakke æstetik, så vil jeg da godt medgive, at jeg personligt synes, at noget af det, der er bygget, kunne være smukkere, end det er blevet. Her skal man dog også huske, at det er smag og behag. Det er ikke alle arkitekter og byrådsmedlemmer, som synes det samme, lyder det.

En dårlig hårdag

I den gamle træskibshavn ved Aarhus Ø giver bådejer John Dahl ikke meget for politikernes byplanlægning.

- Jeg er uenig med kommunens måde at byplanlægge på. Arkitekturen er forfærdelig. Det, der bliver serveret i sådan en hast som her, gør, at man afleverer et produkt, der er fattigt og uinteressant at se på. Det bliver et sted for de mennesker, der bor der. Basta. Jeg kalder dem ”bo-fabrikker”, siger han.

På Aarhus Ø er der skudt utallige højhuse op siden årtusindskiftet. Her et højhus på 13 etager. 

- Aarhus Kommunes tanker om, at resten af byen vil valfarte herud, er forfejlet. Det bliver ikke et sted, folk tager hen. Derude er intet for øje. Der er kun mulighed for en dårlig hårdag på grund af dårlige vindforhold.

Høje huse har nogle indbyggede udfordringer. Jo flere af den slags, der bygges, jo mere udvisker man byens profil.

Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus

Og netop vindforholdene er et tema, som Foreningen Bykultur i Aarhus også har været meget optagede af i deres kamp mod højhuse i det centrale Aarhus.

- Jeg kan ikke huske en eneste gang, hvor jeg er gået over Europaplads, uden at det har blæst. Det er en ulempe ved højhuse, at det kommer til at blæse omkring dem, og det er meget svært at undgå, siger Bruno Viuf Larsen, der er arkitekt og formand for Foreningen Bykultur.

Ekstrem pladsudnyttelse

Foreningens medlemmer er dog lettede over, at byrådet i så høj grad har besluttet at samle højhusene i bestemte kvarterer.

- For det er katastrofalt, når de ligger i sigtelinjen for enden af en boulevard, eller hvis de kom ind i middelalderbyen, som Bruno Viuf Larsen udtrykker det. 

Der er ikke langt fra altan til næste husvæg i Ceres Byen. Der er bygget for tæt, mener rektor for Arkitektskolen i Aarhus Torben Nielsen.

Det er især Aarhus Ø og området omkring det gamle Ceres-bryggeri, der er blevet tætbebygget med højhuse. Ved Ceres Byen ligger både Ceres Panorama på 75 meter og Prismet på 63 meter.

På Aarhus Ø står der allerede 11 højhuse, mens fem mere vil poppe op inden 2028. Det er alt for meget og alt for ekstrem udnyttelse af pladsen, mener Torben Nielsen, rektor ved Arkitektskolen i Aarhus.

- Placeringen af højhusene er forkert. De kommer til at ligge alt for tæt, og det er at gentage nogle af fortidens synder. Det er en stor skam, som ikke skaber ret meget by, siger han og fortsætter:

- Det er en skam de steder, hvor pladsen bliver udnyttet ekstremt, og der bliver bygget for tæt, som vi ser det nogle steder i Ceres Byen og på Aarhus Ø, lyder det fra rektoren.