Flertal stemte for p-kælder

Silkeborg skal have en p-kælder under Torvet

Debatten om fremtiden for Torvet i Silkeborg har fyldt meget den seneste tid, men nu er sagen afgjort.

Byrådet i Silkeborg Kommune har mandag aften godkendt planerne om at bygge en parkeringskælder under Torvet midt i byen.

Det blev resultatet af byrådsmødet, hvor emnet var på som nummer 19 på dagsordenen. Stemmerne fordelte sig med 20 for og 10 imod.

Den samlede pris for den nye underjordiske P-kælder er omkring 95 millioner kroner, hvor Silkeborg Kommune betaler de 33,4 millioner, mens det resterende beløb betales entreprenørfirmaet A. Enggaard, der kommer til at eje pladsen rent juridisk.

Silkeborg Kommune beholder brugsretten over Torvet og bestemmer, hvad det skal bruges til.

Det forventes, at byggeriet går i gang i sensommeren 2015 og står færdigt små to år senere.