Ebeltoft uden varme efter brand på fjernvarmeværk

Brand i fjernvarmeværk i Ebeltoft efterlader halvdelen af byen uden varme. Ødelæggelserne på værket er omfattende.

Ebeltoft Fjernvarmeværk blev onsdag aften ramt en brand, som har standset varmeforsyningen til en stor del af forbrugerne i Ebeltoft By.

Branden opstod i kælderen på varmeforsyningen, som leverer varme til omkring 2.000 husstande i Ebeltoft. Omkring halvdelen af forbrugerne er lige nu uden varmt vand i hanerne og varme i radiatorerne.

Der er sket omfattende ødelæggelser på værket, oplyser Brand- og Redning, Djursland: Branden har blandt andet ødelagt en del el-installationer. Der arbejdes på højtryk på at udbedre skaderne, men det er lige i øjeblikket usikkert, hvornår varmen vil være tilbage. Forbrugerne skal forberede sig på, at det kan vare hele natten og morgenen med, lyder beskeden fra Brand- og Redning, Djursland.

Fra Ebeltoft Fjernvarmeværk lød beskeden på telefonen tidligere onsdag aften, at man have meget tralvt og ikke havde tid til at informere om situationen.