Dronningen har indtaget Marselisborg Slot

Dronning Margrethe og prins Henrik ankom i går til Marselisborg Slot i Århus, hvor de tilbringer resten af påsken.

Regentparret ankom til Århus søndag, og ved middagstid svingede den sorte krone-bil med regentparret ind på parkeringspladsen ved Marselisborg Slot.

Dronning Margrethe og prins Henrik bliver boende i Århus påsken over. I løbet af opholdet tager prins Henrik dog en afstikker til Djursland, hvor han tirsdag besøger Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Dronningen bliver traditionen tro beskyttet af gardere, mens hun er i byen. Søndag var mange østjyder mødt op for at overvære vagtskiftet klokken 12.