Bundprop slog Randers HK

Tabte til Skive fH med 27-26

Foto: Hans Carstens

Onsdag aften var Randers HK på besøg hos Skive fH i kvindernes håndboldliga.

Her tabte kronjyderne et tæt opgør, og det betyder, at Skive hentede sin blot tredje sejr i denne sæson. Dermed kravler skive væk fra sidstepladsen i ligaen, som i stedet overtages af Nykøbing Falster.

Randers-kvinderne var bagud 14-12 ved pausen, og holdet formåede ikke at vende tingene tilstrækkeligt i anden halvleg. Omkring et halvt minut før tid udlignede Randers HK, men til allersidst sikrede Skive sig de to point.

Topscorer for Randers HK blev Jane Schumacher med 9 mål, mens Linn Gossë blev noteret for 7 af slagsen.

Randers HK holder fast i femtepladsen med 19 point.