Brækkede underbenet

Bilist overså mandlig løber ved venstresving

Genrefoto

En løbetur gik helt galt for en 24-årig mand mandag aften omkring kl. 19.40.

Den 24-årige løber løb ad Marselis Boulevard i det centrale Aarhus.

Samtidig kom også en 57-årig kvindelig bilist kørende, som skulle dreje til venstre.

I forbindelse med venstresvinget overså hun manden, der kom løbende, og ramte ham.

Manden kom til skade under uheldet:

- Han brækkede det højre underben og blev kørt på hospitalet, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.