Bilist påkørte fodboldspillere
En flok unge mænds fredelige fodboldspil på Damagervej i Viby ved Århus endte vældig dramatisk søndag aften.
En flok unge mænds fredelige fodboldspil på Damagervej i Viby ved Århus endte vældig dramatisk søndag aften. Da de ser, at en bil vil køre forbi dem, hopper de ind på fortovet, og bilen kører da også over i den modsatte vejbane for at passere.
- Men så går det helt galt, fortæller vagtchef Jesper Bøjgaard fra Østjyllands Politi til P4 Østjylland. Manden ændrer retning og kører direkte frem mod foldboldspillerne.En bliver ramt og får et kompliceret benbrud. Og da to andre vil have fat i bilisten og åbner bildørene,
bakker bilisten omkring 15 meter med de to hængende på dørene. De slipper dog uskadte fri af bilen.
Manden, der er 32 år, kørte til en parkeringsplads i nærheden og løb ind i sin lejlighed, hvor han dog blev anholdt kort tid efter. Og det var nok en dårlig ide, at den 32-årige sådan gjorde
opmærksom på sig selv.
Poltiet ransagede nemlig mandens bil og lejlighed og fandt flere stjålne ting pc-ere, bærbare computere og anden elektronik men også amfetamin, andre euforiserende stoffer og hash.