Århusianere vil have sommerbørn

Der fødes lige nu et rekordhøjt antal børn på Skejby Sygehus i Århus. Årsagen er, at mange vil have sommerbørn.

Alene i juli er der født næsten 500 børn, hvilket er 30 flere i forhold til samme måned sidste år.

Ifølge chefjordemoder Joan Dyhr er det det højeste antal fødsler i løbet af de seneste fem år.

Hun forklarer det med, at forældre i højere grad forsøger at planlægge deres graviditet, og at sommerbørn er i høj kurs.

- vi ser tilbage på de seneste år, så bliver der født flere og flere børn om sommeren. Det kan hænge sammen med, at Århus er en universitetsby, og at mange planlægger at få deres barn om sommeren. Det hænger fint sammen med en uddannelse, siger Joan Dyhr til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i mandagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.