Anholdt med 210 gram amfetamin

Erkender besiddelse af stor mængde narko

Foto: Colourbox

En 35-årig mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Aarhus. Østjyllands Politi sigtede manden for besiddelse af narkotika.

Den sigtede blev anholdt i forbindelse med efterforskningen af sagen, hvor der på mandens bopæl blev fundet 210 gram amfetamin - også kendt som speed.

Den 35-årige har erkendt forholdet til politiet. Han blev løsladt med henblik på senere at få sin strafudmåling.