Anholdt efter fund af hash

22-årig anholdt efter ransagning

Arkivfoto.

En 22-årig mand blev sent onsdag aften anholdt, da Østjyllands Politi under en ransagning fandt hash, skunk, penge og et narkoregnskab i en lejlighed i Randers.

Østjyllands Politi foretog onsdag klokken 23.35 ransagning af en lejlighed i Randers. I lejligheden var en 22-årig mand, der blev anholdt.

- Under ransagningen blev der i lejligheden fundet en ikke ubetydeligt mængde hash, skunk, et kontant beløb samt et narkoregnskab, oplyser Østjyllands Politi.

Den anholdte blev efter afhøring løsladt.

Politiet oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer i sagen.