Advarsel mod kræft-fremkaldende giftstof i tørrede figner

Silkeborg-virksomheden Solhjulet A/S tilbagekalder tørrede figner fra Spanien

Foto: Colourbox - genrefoto.

Fødevarestyrelsen advarer nu mod ’Økologiske tørrede figner fra Spanien’ fra virksomheden Solhjulet A/S, der ligger i Silkeborg.

Fignerne har fået påvist et for højt indhold af aflatoksin, der er et giftstof fra skimmelsvampe. 

Læs også Fødevare-styrelsen tilbagekalder creme fraiche dressing

Giftstoffet er kræftfremkaldende, oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er tale om figner i pakker af henholdsvis 500 gram og fem kilo, og de er solgt i institutionskøkkener, helsekostbutikker og enkelte detailbutikker rundt omkring i landet. De udsatte produkter har en bedst før-dato på 1/7-2018 ved poserne af 500 gram samt en bedst før-dato på 30/10-2017 på poserne med fem kilo i. 

Læs også Ramt af skadedyr: Fødevarestyrelsen advarer mod beskidte dåser

Fignerne skal altså absolut ikke spises, men enten kasseres eller leveres tilbage, hvor de er købt.