Aarhus-band hædret med steppeulv-pris

Aarhusianske Liss vader i succes. Lørdag aften fik det østjyske band endnu et skulderklap

Liss blev lørdag aften kåret som Årets orkester i Bremen Teater i København. Arkivfoto. Foto: Torben Christensen - Scanpix

Liss-forsanger Søren Holm. Foto: Torben Christensen - Scanpix

Liss blev for et år siden kåret som 'Årets håb' under uddelingen af Steppeulven. Foto: Torben Christensen - Scanpix

1 af 3

Det er gået ualmindeligt stærkt for det aarhusianske band Liss, efter at gruppen for få år siden blev dannet i en garage.

Sidste år i januar blev Aarhus-bandet kåret som 'Årets Håb' under prisuddelingen Steppeulven.

Siden er Liss blevet et mere etableret band på den danske musik-stjernehimmel, og under lørdagens 2017-udgave af Steppeulven var der igen hæder til den aarhusianske gruppe. Denne gang blev Liss kåret som 'Årets Orkester'.

Læs også Aarhus-band er nomineret til P3 Prisen

Steppeulven uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere, som tæller musikanmeldere fra en række danske medier. Awardshowet fandt sted i Bremen Teater i København lørdag aften.

Karrieren tog fart

Liss blev dannet i en garage i Aarhus for kun få år siden. De unge aarhusianeres karriere tog for alvor fart, da selveste Pharrell Willams spillede deres single ’Always’ i et radioprogram.

Den aarhusianske kvartet består foruden forsanger Søren Holm af Villads Tyrrestrup, Vilhelm Strange og Tobias Laust. Den unge gruppe udgav deres første EP sidste år.

Læs også NorthSide klar med nye navne: The Prodigy kommer til Aarhus

Siden har det anmelderroste band modtaget flere priser - senest altså lørdag aften under Steppeulv-prisuddelingen i København.

Den helt store vinder af årets Steppeulv-priser blev Thorbjørn Radisch Bredkjær, alias Bisse. Han vandt hele fem priserne som 'Årets Vokalist', 'Årets Komponist', 'Årets Tekstforfatter', 'Årets Sang' og 'Årets Album'.

Mø fik prisen som Årets livenavn.

Hør Liss-nummeret 'Sorry' i videoen nedenfor: