600 personer dansede ind i det nye år til nytårsfest i Aarhus

Karmaklubben inviterede til nytårsfest med dansen i centrum ved Turbinehallen i Aarhus

02:46

For rigtig mange danskere var søndag aften en festlig en af slagsen. Traditionen tro blev der sagt farvel til det gamle år og goddag til det nye med manér.

I Aarhus havde Karmaklubben for første gang arrangeret en nytårsfest, hvor cirka 600 mennesker var mødt op i Turbinehallen til en dans eller to.

Læs også Godt nytår! Se det festlige fyrværkeri i Randers

- Det er gået super, prøv lige at se en stemning, der er her, siger medarrangør Bettina Breth Pedersen fra Karmaklubben.

 Det er danseglæde og fællesskab, og det, vi oplever, er faktisk rigtig meget en følelse af familieagtig stemning.

Medarrangør Bettina Breth Pedersen, Karmaklubben.

Karmaklubben arrangerer fester, hvor dansen er i centrum, og det var da også konceptet til nytårsfesten i det centrale Aarhus.

- Det er danseglæde og fællesskab, og det, vi oplever, er faktisk rigtig meget en følelse af familieagtig stemning, siger Bettina Breth Pedersen.

600 danseglade mennesker

Blandt de mange fremmødte østjyder var der feststemning og tilfredshed med arrangementet. En af dem, der havde meldt sig til Karmaklubbens nytårsfest var Nanna Bertin, som var taget til festen sammen med sin mor.

- Det er rigtig godt, og der er mange forskellige mennesker. Der sker lidt af hvert her, siger Nanna Bertin. 

Der var gang i dansegulvet til nytårsfest i Turbinehallen.

Kørestolen kom med på dansegulvet

Selvom man sidder i kørestol, kan man sagtens give den gas på dansegulvet til en nytårsfest. Det var Allan Horn et bevis på til aftenens fest ved Turbinehallen, hvor han flere gange var på dansegulvet.

- Det har jeg, og de er søde alle sammen, så det er dejligt frisk, siger Allan Horn. 

Du kan se et indslag om nytårsaften i Østjylland øverst i artiklen