18-årig cykelrytter død efter påkørsel: - Ingen ord kan udtrykke smerten

Ifølge politiet er det en 27-årige kvindelig bilist, der ramte cykelrytteren.

Ulykken skete på Ballevej i Odder Kommune.

Den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo er lørdag afgået ved døden, efter han fredag blev kørt ned, da han deltog i cykelløbet Tour de Himmelfart. 

Det oplyser Danmarks Cykle Union på sin hjemmeside.  

'Gårsdagens forfærdelige ulykke har desværre haft den værst tænkelige udgang. Vores tanker og inderligste medfølelse går til Andreas’ familie og nærmeste - ingen ord kan udtrykke smerten over deres ubærlige tab', skriver Danmarks Cykle Union på hjemmesiden.

Læs også Ung mand alvorligt kvæstet under cykelløb

'Vi vil altid bære ham i vores hjerter'

18-årige Andreas Byskov Sarbo blev påkørt i forbindelse med en enkeltstart, hvor en bilist af ukendte årsager kom forbi afspærringen på stedet og ramte rytteren. 

Det var en 27-årig kvinde, som sad bag rattet i bilen, da den unge cykelrytter blev påkørt. Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 10 fredag.

- Der bliver altid tilkaldt en bilinspektør ved alvorlige uheld. Han har lavet nogle tekniske undersøgelser, og vi afventer hans rapport for at finde ud af, om kvinden skal sigtes og i så fald for hvad, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Morten Hansen, lørdag eftermiddag til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Cyklist dræbt - væltede og blev ramt af bil

00:14

VIDEO: Politiet arbejdede fredag på det sted, hvor Andreas Byskov Sarbo blev påkørt.

Luk video

Tour de Himmelfart er ifølge Odder Kommune et af Europas største cykelløb for drenge og piger i alderen 9-18 år.

Danmarks Cykle Union skriver følgende rørende ord på hjemmesiden:

'Vores tanker går til alle, der har kendt og holdt af Andreas, og til hans holdkammerater, der har mistet en nær ven. Vi vil altid huske Andreas som den varme og glade unge mand, han var, og vi vil altid bære ham i vores hjerter.

Æret være Andreas’ minde.'

De pårørende er blevet underrettet. 

Læs også Smadret bilrude og trusselsbrev: Fotograf truet til at sige op