Genvalg til Duncan i landskamp
Morten ’Duncan’ Rasmussen starter inde, når Danmark møder Bulgarien klokken 9.00
7. jun 2016, kl. 08:24
Mere end 30 dage gammel
Der er landskamp på et lidt specielt tidspunkt, når Danmark klokken 9.00 møder Bulgarien i fodbold.
Kampen spilles i Japan som en del af Kirin Cup, og det forklarer spilletidspunktet.
Læs også
Japans største AGF-fan fulgte Duncan i Japan
Det er efterhånden længe siden, at en østjyde har været en integreret del af det danske landshold, men måske er Morten ’Duncan’ Rasmussen nu på vej til at blive det.
I hvert fald starter han inde for anden kamp i træk under den nye landstræner Åge Hareide.
Danmark tabte i sidste uge til Bosnien-Herzegovina efter straffesparkskonkurrence. ’Duncan’ scorede på sit forsøg, men brændte også en stor chance i begyndelsen af anden halvleg i den ordinære tid.