Japans største AGF-fan fulgte Duncan i Japan
Du husker måske, at en japaner ved navn Kousuke Tobe for et stykke tid siden var på besøg i Aarhus. Tobe er kæmpe AGF-fan og under sit besøg i Danmark overværede han en kamp på Ceres Park og fik lov at møde sine idoler.
Det er dog ikke kun på dansk grund at japaneren følger sine aarhusianske helte. Det danske landshold er i øjeblikket i Japan for at spille Kirin Cup, og i holdets første kamp startede AGF-angriberen Morten 'Duncan' Rasmussen på banen.
Kom så Duncan‼︎ #ultratwitteragf #kirincup #dbu #landsholdet #キリンカップ pic.twitter.com/9pmVqJgTXz
— Kosuke Tobe (@s_phx13_n) 3. juni 2016
Og Tobe missede ikke muligheden for at se en AGF-spiller live, han var nemlig også til stede på stadion til kampen mellem Danmark og Bosnien.
Han skriver blandt andet på sin twitter-profil:
- I hope Duncan will score (Jeg håber, Duncan scorer) Kom så Danmark.
Kom så Danmark!!!#denmark #KIRIN #soccer pic.twitter.com/yO7pgLArA8
— agnes_xx (@agnes_xx) 3. juni 2016
Danmark tabte kampen til Bosnien efter straffesparkskonkurrence, men det slog ikke Kousuke Tobes humør ud. Han skrev på Twitter efter kampen:
- Lost the game. But it was an exciting game for me. Good luck in next game!!
(Tabte kampen, men det var en spændende kamp for mig, held og lykke i den næste kamp) Kom så Danmark!!!