Vanvidskørsel i Aarhus V: Kørte 115 km/t i byzone

En 35-årig mand har fået en bøde på 6.000 kroner samt frakendt sit kørekort i et år, efter at han blev taget i at køre mindst 115 km/t fredag aften i en byzone i det vestlige Aarhus.

I den forgangne uge standsede Østjyllands Politi flere bilister, der trådte for hårdt på speederen.

Det skete blandt andet, da betjente var ude og kontrollere trafikken i det vestlige Aarhus fredag eftermiddag og aften:

- Fra omkring kl. 17.00 til 18.30 uddelte betjentene to klip i kørekortet til bilister, der kørte for stærkt på Silkeborgvej ved Birkeparken, hvor der er en fartgrænse på 50 km/t, skriver politiet i døgnrapporten.

Ved 21-tiden var den gal igen på Silkeborgvej. Her blev en bilist målt til 98 km/t, hvilket kostede en betinget frakendelse af kørekortet.

Havde lige fået kørekortet tilbage

Få minutter senere kom en Porsche drønende, og bilen blev målt til at køre mindst 115 km/t. Betjentene indhentede bilen, og føreren - en 35-årig mand - fik taget sit kørekort på stedet.

Da forseelsen skete i en byzone, var hastighedsoverskridelsen på mere end 100 procent, hvilket politiet betegner som vanvidskørsel.

- Det vil normalt udløse en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder. Men da den 35-årige næsten lige havde fået kørekortet tilbage efter en tidligere frakendelse, blev det doblet op til et års frakendelse. Desuden kan han se frem til en bøde på 6000 kroner, skriver Østjyllands Politi.

Hændelserne fredag skete, efter at politiet også havde været til stede i området torsdag aften.

34 sigtelser torsdag

Den indsats resulterede i hele 34 sigtelser. Heriblandt var en 32-årig mand, der først foretog en ulovlig overhaling på Skanderborgvej:

- Herefter fortsatte han ad Ormslevvej med 102 km/t mod tilladt 60 km/t. Det var en dårlig ide, når man i forvejen er betinget frakendt førerretten. Der venter ham nu seks måneder helt uden kørekort, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uddrag af politiets sigtelser torsdag:

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit