Turismeprofil skal tage Aarhus Lufthavn til nye højder

Peer H. Kristensen var indtil for nylig direktør i VisitAarhus, men den 27. maj overtager han direktørposten i Aarhus Lufthavn, hvor de vil mangedoble passagertallene.

Ambitionerne fejler ingenting hos Aarhus Lufthavn. De vil tredoble passagertallet i løbet af de næste 5 år og femdoble det inden for de næste 10.

Men det bliver ikke med den nuværende direktør, Peter Høgsberg, ved roret. Den 27. maj overtager Peer H. Kristensen nemlig direktørposten.

- Det sker fordi, vi mener, der skal nogle andre kompetencer ind til at eksekvere den strategi, vi har lagt. Vi mener ikke nødvendigvis, at det er i lufthavnen, at kampen skal kæmpes. Det er lige så meget på internettet og på gode relationer til luftfartsselskaberne, siger Peter Volquards Ekstrøm, der er formand for Aarhus Lufthavns bestyrelse, til TV2 ØSTJYLLAND.

Den aarhusianske erhvervsmand Jens Bjørnstad Stausholm købte tidligere i år 20 procent af lufthavnen for 30 millioner kroner, og som følge er vækststrategien ændret.

- Vi driver en forretning. Vi har lagt en ny strategi, der er anderledes, end da det var 100 procent kommunalejet. Vi vil nogle andre ting på nogle andre måder, og derfor tror vi på, der var brug for andre kompetencer, siger Peter Volquards Ekstrøm.

Aarhus Lufthavn ligger ved Tirstrup på Djursland.
Aarhus Lufthavn ligger ved Tirstrup på Djursland.

Ny strategi kræver nye hænder

Peer H. Kristensen har hidtil været direktør i VisitAarhus, og derfor er valget faldet på ham til at skabe relationer og bygge lufthavnen yderligere op.

- Det er netop det, Peer er lykkes med hos Visit Aarhus, hvor han med succes har ændret synet på Aarhus og har trukket langt flere turister, siger bestyrelsesformanden til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Vi vil nogle andre ting på nogle andre måder, og derfor tror vi på, der var brug for andre kompetencer.

Peter Volquards Ekstrøm, bestyrelsesformand, Aarhus Lufthavn

Selvom den nye direktøransættelse også betyder, at en direktør er blevet fyret, er der kun rosende ord med på vejen til Peter Høgsberg.

- Peter har gjort et fremragende stykke arbejde ud fra den strategi, der tidligere er lagt i lufthavnen. Det turnaround, der er foregået, har Peter stået i spidsen for, siger Peter Volquards Ekstrøm.

Nu bliver der set fremad, og tiden må vise, om den nye strategi og den nye kaptajn ved roret kan hjælpe lufthavnen med at nå de ambitiøse mål om en mangedobling af passagertallet.

- Vi glæder os til fremtiden, og vi er sikre på, at Peer er den rigtige mand til at tage lufthavnen til nye højder, siger bestyrelsesformanden.

Regnvejr Aarhus

Mindre vind og en smule sol - men ellers fortsætter det våde vejr fredag

La Cabra Coffee

play Kamp for tilflyttere: Randers jagter nye borgere i Aarhus

Holger Beyer Svømning

Holger undrer sig: Hvorfor åbner svømmehallerne ikke?

corona smitte coronavirus

Østjyske sogne tæt på nedlukning: Se smitten i dit sogn

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

jyske bank

Jyske Bank-filialer har fået mistænkelige pulver-breve

Dagens mest læste