Kulbroen skal være nyt varemærke for Aarhus

Kulbroen på Sydhavnen skal laves til en overgang fra midtbyen til havnen

Seks arkitektfirmaer kæmper lige nu om at få lov til at omdanne Kulbroen, som i de seneste 70 år mest har været et lærred for byens graffitimalere.

Det opdagede foreningen Kulbroens Venner, der fik visioner for området. 

- Det må vi kunne bruge til at sætte gang i nogle ting i området og lave et nyt varemærke for byen, siger Martin Thim Tømmergaard, der er initiativtager, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Nu er der blevet lavet et stykke af broen for at vise, hvordan det kan se ud, hvis Aarhus får en bro i stil med High Line-broen i New York, en gammel jernbanebro, der nu er lavet til et rekreativt område.

Også miljømærket FSC Danmark er engageret i projektet, og de har deres helt egen agenda. 

Der er nemlig blevet bygget et såkaldt Kulbro View af bæredygtigt træ, og hos FSC Danmark håber man, at det arkitektfirma, der får Kulbro-ordren, vil fortsætte med at arbejde med det bæredygtige træ.

- Vi har lavet det for at fremme bæredygtigt tropisk træ, og vi vil gerne motivere virksomheder til at komme med på vognen. Man kan bruge tropisk træ med god samvittighed, og det kan sagtens bruges, siger Kristian Jørgensen, der er projektkoordinator hos FSC Danmark, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Aarhus Kommune har støttet projektet med to millioner kroner, og i begyndelsen af 2018 vil det arkitektfirma, der vinder ordren, gå i gang med at lave den nye Kulbro.

- Det er sindssygt forløsende at se, at vi er så langt, og at der sidder seks arkitektteams og arbejder på det endelige projekt. Det er ret vildt, siger Martin Thim Tømmergaard fra Kulbroens Venner.

Se mere i indslaget øverst i artiklen. 

marie louise kalmeyer

play Marie Louise er usynligt syg: - Mit liv burde lige være startet

blå blink politi politibil patrulje

Festen sluttede brat: Bøller frarøver studenterhue

Elton John

Britisk verdensstjerne kommer til Horsens

Untitled collage (9)

play Ø-boere har kæmpet i flere år – nu er sag om solcellepark afgjort

Aros Your Rainbow Panorama Regnbuen

Anonym klage sætter gang i omfattende undersøgelse om krænkelser på Aros

Politi sejler båd

Treårig pige er vågnet af koma efter hun blev fundet livløs i sø

Dagens mest læste