Kræftafdeling i Aarhus udnævnt til årets bedste

Prisen har afdelingen fået, fordi de er gode til at involvere patienter

Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital er blevet udnævnt til årets kræftafdeling af Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker. 

Afdelingen har fået prisen, fordi de blandt andet er gode til at involvere patienter i deres eget forløb og støtte dem bedst muligt ved også at involvere deres netværk. 

En af de måder, hospitalet arbejder med at inddrage patienter, er ved at spørge dem. Det viste sig konkret, da afdelingen spurgte patienterne, om de ville deltage i et brugerråd. I stedet fik afdelingen et forslag om at oprette en lukket Facebookgruppe. 

Gruppen blev en succes og giver afdeling vigtig viden og inspiration.

- Hvis der er noget, vi gerne vil blive klogere på, spørger vi patienterne og pårørende. Den tankegang har bredt sig som ringe i vandet og gennemsyrer den måde, vi gør tingene på, fortæller klinisk sygeplejespecialist Birgitte Espersen i en pressemeddelelse.

Kræftafdelingen modtog prisen, der blev uddelt for første gang, i forbindelse med et kursus for kræftsygeplejersker, der blev afholdt på Koldingfjord den fjerde og femte november. 

skrald i Rådhusparken

play EM-frustrationer gik ud over midtbyen: Flød med skrald og glasskår

Morten Østergaard

play Morten Østergaards nye arbejdsgiver: - Jeg har ikke talt med ham om krænkelser

custom1

play Kommune til kamp mod cigaretskod: Unge laver askebægre med pointsystem

Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Dagens mest læste