Fuld mand forvildede sig ud på motorvej

Østjyllands Politi måtte her til morgen en tur til Djurslandsmotorvejen for at samle en beruset mand op.

Manden gik på Djurslandsmotorvejen i vestgående retning mellem Lystrup og Lisbjerg. Arkivfoto.

Tidligt i morges fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en gående mand på Djurslandsmotorvejen mellem Lystrup og Lisbjerg.

Læs også Mand fængslet efter bølge af indbrud i autocampere

- Fodgænger på Djurslandsmotorvejen vestgående mellem Lystrup og Lisbjerg. Patruljevogn er på vej til stedet, lød det på Østjyllands Politis Twitter-profil.

Før politiet nåede frem fik en bilist på motorvejen samlet den berusede mand op:

- Der er en borger, der retter henvendelse til manden og får ham væk fra motorvejen. Derfra kommer politiet så og overtager, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Christian Riis.

Læs også Uofficielt DM i tarteletspisning: Kan du slå 30 tarteletter på 10 minutter?

Politiet kører herfra manden hjem og der vil ikke blive gjort yderligere i sagen. Manden slipper med køreturen hjem i patruljevognen – og måske en slem hovedpine.