TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
26. mar 2023, kl. 14:26
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Emma vil være historisk: Jeg rejser afsted med en kæmpegæld

Søndag pakker Emma Østergaard de sidste ting, inden hun rejser på en lang ekspedition, der kan give hende en plads i Danmarkshistorien.

Emma Østergaard har i tre år trænet frem mod sit mål. Tirsdag begynder hendes ekspedition.
Emma Østergaard har i tre år trænet frem mod sit mål. Tirsdag begynder hendes ekspedition. Foto: Privatfoto
  • KEEL
    Kenneth Elkjær
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

26-årig Emma Østergaard har satset alt på ét bræt. Hun har opsagt sin lejlighed, droppet studiet og sat alle andre planer i livet på pause. 

Tirsdag begynder hendes ekspedition, som hun har forberedt de seneste tre år. 

De fleste af hendes veninder er i gang med studie, arbejde og karriere. Men for Emma Østergaard har livet i flere år handlet om en ting; Mount Everest. 

- Det er vildt spændende, hvad der skal ske bagefter. Jeg aner ikke, hvad der sker i mit liv om tre måneder, siger hun.

Ideer og muligheder er der rigeligt af, men det må vente. 

Emma Østergaard har blandt andet besteget Kilimanjaro og bjerge i Alperne som forberedelse.
Emma Østergaard har blandt andet besteget Kilimanjaro og bjerge i Alperne som forberedelse. Foto: Jakob Urth

På tirsdag sætter hun sig i flyet mod Nepal. Hun har forberedt sig optimalt, og den unge aarhusianer føler sig sikker på, at hun nok skal komme til toppen. 

Hvis det lykkes, bliver hun det 21. medlem af den meget eksklusive klub af danskere, der har nået toppen af det myteomspundne bjerg.

Historisk

Emma Østergaard kan blive den blot fjerde danske kvinde, men hun bliver den yngste danske kvinde til at nå toppen af det højeste punkt på vores jordklode. 

Toppen er målet med det hele, men det er vejen dertil, der fylder hende med glæde inden afrejse. 

-  Det er rejsen, ekspeditionen, den følelse, der giver mig passionen, lykke og styrke, siger hun. 

Emma Østergaard opdagede i sine sabbatår, at hun var glad for at vandre. Særligt når det gik opad. Her er hun i Norge.
Emma Østergaard opdagede i sine sabbatår, at hun var glad for at vandre. Særligt når det gik opad. Her er hun i Norge. Foto: Privatfoto

Emma Østergaard skal bestige bjerget med sin klatremakker Jakob Urth, der har besteget fire bjerge over 8000 meter. 

De kom tilfældigt i kontakt med hinanden for tre år siden, og hendes drøm om Mount Everest blev pludselig et realistisk mål. Hun forventede, at det ville tage tyve år at blive klar, men nu har de gjort det på tre. 

Jakob Urth har hjulpet hende med at drømme stort - og gøre det til virkelighed.  

Det har ikke bare været en fysisk udfordring at træne sig op til at bestige det 8849 meter bjerg. Økonomi har fyldt mindst lige så meget for Emma Østergaard. 

- Jeg kommer afsted med en kæmpegæld, siger hun. 

Den 26-årige bjergbestiger har brugt tre år på at finde sponsorerer, samarbejdspartnere og etablering af en virksomhed, men økonomisk er der stadig et hul i budgettet. 

Kæmpegæld

Hvor meget det har kostet hende, holder hun for sig selv. Men turen op på Mount Everest koster hende 600.000 kroner for tilladelser, sherpaer, flybilletter og så videre. 

- Det har været så intensivt, fordi det er så dyrt. Jeg har investeret alt, hvad jeg har, siger hun. 

Hun regner med at kunne bruge sine erfaringer og historier fra Mount Everest til at skabe en karrierevej, når hun vender hjem til Danmark til sommer. Hun vil leve af at bestige bjerge.

- Jeg havde aldrig drømt om, hvor vildt det er blevet. Det er blevet så meget mere end et bjergbestigningsprojekt, siger hun. 

Emma Østergaard vil nemlig også bruge sin ekspedition som inspiration for andre kvinder. Bjergbestigning er en verden befolket af mænd, men bjergene er ligeglade. De behandler alle lige. 

- Bjergbestigning er en mandsdomineret verden. Men når vi er i bjergene, er vi alle ens, for vi er der af samme årsag, men der er bare flere mænd. Jeg vil vise, at man kan skabe sine egne muligheder, ikke kun det, man lærer i skolen, siger hun. 

Lene Gammelgaard besteg i 1996 som den første danske kvinde Mount Everest.
Lene Gammelgaard besteg i 1996 som den første danske kvinde Mount Everest. Foto: Ritzau Scanpix/Jørgen Jessen

Tirsdag sætter hun kursen mod Nepal med Jakob Urth for at jagte Emmas drøm. De to har forberedt sig i tre år, men man kan ikke forberede sig på alt. 

- Man sidder hele tiden og holder øje med vejret. Det er sådan noget, man ikke kan planlægge. Jeg har en kæmpe respekt for bjerget. Man kan ikke overgå bjerget, det er det, der bestemmer, siger hun. 

I bedste fald står hun på toppen i midten af maj og er tilbage på dansk grund i begyndelsen af juni. 

Men først skal hun pakke færdig for at rejse til Københavns Lufthavn, hvor flyet mod Nepal letter tirsdag morgen. 

- Det er for vildt. Jeg glæder mig helt vildt meget. Jeg er så hypet på at komme med flyet, siger hun.

facebook twitter mail

Læs også

  • cykeltur Malthe Langholm Friis 21-årige Jacob Mikkelsen Nordkap Tarifa

    Efter 10.000 kilometer: Dropper at rejse hjem

  • jordomsejling

    Jan og Josefine udlever drømmen: - Vi vil ikke leve i hamsterhjulet

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Aarhus city halvmarathon

    Se kortet: Sådan påvirker halvmarathon trafikken i Aarhus

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • Hårdt arbejde: Borgmester kæmpede for at få døbt Birgit

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.