48-årig anholdt: Truede med skruetrækker på parkeringsplads

Manden tilbageholdes efter at have været i grundlovsforhør mandag i Retten i Aarhus.

Mandag kl. 11 blev en 48-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. 

I Østjyllands Politis døgnrapporten mandag fremgår det, at manden var sigtet for brugstyveri af bil, forsøg på røveri, trusler mod polititjenestemand, overtrædelse af våbenloven, overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fornærmelig tiltale mod polititjenestemænd.

Det fandt alt sammen sted søndag, hvor Østjyllands Politi modtog anmeldelsen fra en borger kl. 14. 

Borgeren havde mødt manden på parkeringspladsen til Bauhaus ved Mega Syd i Viby. Her havde den 48-årige mand angiveligt taget fat i dørhåndtaget til passagersiden af borgerens bil.

Ejeren af bilen steg ud af bilen og spurgte manden, hvad han havde gang i, og fik svaret ”fed bil” fra den 48-årige mand, der bagefter forlod stedet.

Ifølge bilejeren begyndte den 48-årige mand så at tage fat i flere dørhåndtag på biler, der holdt rundt på parkeringspladsen. Det fik bilejeren til at ringe til politiet og give et signalement af manden. 

Ville have bilnøgler

Da politiet kort efter ankom til stedet, fik de øje på en mand, der passede på signalementet. 

Betjentene tog kontakt til ham, men han undlod flere gange at holde hænderne oppe af lommerne, selvom de beordrede ham til det. 

Derfor blev manden anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 

Under visitation af manden var der en 57-årig mand, der kontaktede betjentene og forklarede, at han kort før var blevet truet af den nu anholdte mand, som holdt en skruetrækker og krævede, at den 57-årige mand gav ham sine bilnøgler. 

Det viste sig, at den 57-årige også havde oplevet, at den anholdte mand havde taget i døren til passagersædet på hans bil. Den 57-årige havde været i Kvickly for at handle og havde netop sat nøglen i tændingen på sin bil, men steg hurtigt ud igen for at konfrontere den anholdte ovre ved passagersiden. 

Truede betjente på livet

Da han steg ud, satte den anholdte sig dog ind på passagersædet og begyndte at kigge sig omkring i bilen. 

Den 57-årige mand krævede, at manden forlod bilen, hvilket den anholdte også gjorde. Men han steg ud og gik helt tæt på den 57-årige fører af bilen med en skruetrækker i hånden og sagde: ”Giv mig nøglen.” 

Det fik den 57-årige mand til at råbe op, hvorefter den anholdte 48-årige valgte at forlade stedet. 

Da betjentene visiterede den 48-årige mand, fandt de to skruetrækkere på ham, og under anholdelsen blev betjentene kaldt skældsord og truet på livet flere gange.

Den 48-årige mand blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger. Han erkendte sig delvist skyldig og tog forbehold for eventuelt at kære kendelsen til landsretten. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

20200513-145410-3-1920x1920we

play Borgmester indrømmer: - Beslutning om ekstra grødeskæring gik for stærkt

010321 Corona-dødsfald vtr 19.30.00_00_55_04.Still002

play Annettes mand og mor døde med COVID-19: Vil have datter med diabetes vaccineret nu

værtshus Vores Sted Nørregade Aarhus

For fem måneder siden var smitten som i dag, men alt var åbent - tog vi fejl dengang eller gør vi det i dag?

010321 Genåbning 17-18 VO.00_00_37_16.Still001

Første dag med genåbnede butikker: - Vi trænger til at komme ud

Lars Østergaard influenza

Overlæge: Om en uges tid kan smittetal begynde at stige

Gudenå Renseanlæg

Politikere i kovending til en halv milliard: Naboerne jubler