Har du set dem? Politiet deler billede af tricktyve
Østjyllands Politi beder om at hjælp til at finde to tricktyve, der snød en ekspedient i en guldsmed i Randers.
To mænd kom fredag den 16. oktober ind i Houmeden Guld, Sølv og Ure på Hovmeden i Randers Centrum. De to mænd talte tysk i butikken, hvor de tog kontakt til en ekspedient, som de bad om hjælp til at finde smykker til deres koner.
På et tidspunkt talte den ene af mændene med ekspedienten, mens den anden mand kiggede på smykker i vinduet.
Læs også
Ekspedienten opdagede derfor ikke, at den ene mand stjal smykker af en samlet værdi på 120.000 kroner fra disken, mens den anden mand stillede spørgsmål til den ansatte.
De to mænd forlod kort efter butikken med en forklaring om, at de ville hente deres koner, så de kunne være med til at vælge smykkerne.
Det var først, da de to mænd forlod butikken, at ekspedienten opdagede, at der manglede ringe og armbånd i disken.
De to mænd forklarede i butikken, at de er af tyrkisk afstemning, men de talte tysk.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Østjyllands Politi beskriver de to mistænkte således:
Mistænkt A (stjal smykker fra disken):
Ca. 35-45 år gammel
Ca. 180 cm høj
Kraftig af bygning
Mørk i huden, sort hår og sort fuldskæg
Bar hvid kasket
Var iført sort jakke og blå jeans
Medbragte en hvid papirspose
Talte tysk
Mistænkt B (afledte ekspedientens opmærksomhed)
Ca. 30-40 år gammel
Almindelig af bygning
Mørk i huden og med sort hår
Bar en grå sixpence
Var iført sort jakke og sorte bukser
Talte tysk