Vinterligt vejr: Her kan der komme sne og slud i dag
Pludseligt snevejr kan lørdag stedvist give glatte veje, og der er mere sne på vej
Koldere luft blæser fra nordvest ned over Danmark, og de byger, som strømmer ind over os fra Nordsøen, vil i dagens løb blive med mere og mere vinterlig nedbør.
Allerede fredag eftermiddag og aften var der sne i bygerne i den sydlige del af Jylland, og det vil man igen kunne komme til at opleve flere steder i løbet af lørdagen.
Læs også
Bygerne vil først på dagen være med slud og tøsne, men i løbet af eftermiddagen vil det overvejende være sne, der falder fra de byger, som især kommer til at ramme Jylland.
Temperaturerne vil de fleste steder ligge mellem 2 og 5 grader, men når bygerne passerer vil temperaturen på termometeret falde til omkring frysepunktet.
Pas på pludseligt snefald
Som man også så det fredag eftermiddag og aften, så kan bygerne give pludseligt sneglatte veje.
Hele eftermiddagen er der i store dele af Jylland således risiko for at vejen kan være glatte.
Læs også
Find sneskovlen frem
Også i nat og i morgen kan der komme snebyger flere steder.
Her kan man stedvis godt finde sneskovlen frem, for sneen at blive liggende, da den falder ved temperaturer lige omkring frysepunktet.