Overblik: Her er regeringens genåbningsplan

Regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten er enige om en genåbning af samfundet. Få overblikket her.

Onsdag formiddag har regeringen og støttepartierne præsenteret planen for genåbningen fra 1. marts og frem.

På baggrund af beregninger fra en ekspertgruppe, der har regnet på, hvordan smitten vil udvikle sig, hvis restriktionerne lempes fra 1. marts, er regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten blevet enige om, hvordan genåbningen kommer til at foregå.

- Vi har en forståelse med et flertal i Folketinget om en genåbning, som stiller sig meget tæt op ad det fundament, som eksperterne har givet. Det betyder, at der kan åbnes for en stor del af detailhandlen for det udendørs kulturliv og for udendørs idræts- og fritidsinteresser med et forsamlingsloft på 25 personer, siger Nick Hækkerup.

Her er hovedpunkterne i den kommende genåbning:

Hele landet 

  • Udvalgsvarebutikker op til 5000 kvadratmeter genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav, så der er færre kunder i butikkerne. Genåbningen gælder ikke udvalgsvarebutikker i storcentre. Eksempler på udvalgsvarebutikker kan være forretninger, der sælger tøj, sko, bøger og møbler.
  • Udvalgsvarebutikker på over 5000 kvadratmeter eller derover kan holde åben mod tidsbestilling. Dette var ikke en del af Indsatsgruppens indstilling.
  • Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test som er højst 72 timer gammel.
  • I forhold til udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi hæves forsamlingsforbuddet til 25 personer.

Vestjylland og Nordjylland

  • Alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser kommer tilbage hver anden uge. En forudsætning er, at der foretages test to gange om ugen.
  • Efterskoler genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger, som er udfærdiget af Sundhedsstyrelsen.
  • Hvis smittesituationen også egner sig i andre landsdele vil de kunne foretage samme genåbning efter 14 dage (15. marts). En genåbning for de sidste landsdele forventes at kunne ske efter påskeferien 6. april, hvis smitteudviklingen på det tidspunkt skønnes tilfredsstillende.

Vestjylland og Nordjylland dækker over disse 19 kommuner: Vesthimmerland, Aalborg, Læsø, Jammerbugt, Thisted, Herning, Ikast-Brande, Frederikshavn, Rebild, Holstebro, Lemvig, Brønderslev, Morsø, Mariagerfjord, Hjørring, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Struer og Skive.

Regeringen forventer, at afgangselever og efterskoler fra andre landsdele vil få mulighed for at vende tilbage fra 15. marts og igen 6. april, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Der er lagt en plan for afgangseleverne frem mod 6. april, som vi håber holder land. Det betyder, at der vil blive åbnet for afgangselever og efterskoler i andre dele af landet, hvis tallene ikke ændre sig.

- Det er vigtigt at sige, at vi allerede om 14 dage - altså 15. marts - ser ind i, at flere elever kan vende tilbage. Men vi ved godt, at marts måned bliver svær for eleverne og borgmestrene, der gerne vil åbne skolerne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Bornholm

  • Grundskoler (alle klassetrin, herunder efterskoler), inklusiv klubtilbud genåbnes.
  • Alle øvrige uddannelser, herunder ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, højskoler med videre genåbnes.
  • Liberale serviceerhverv genåbnes med krav om mundbind.
  • Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 10 personer

Der gælder en række forudsætninger for Bornholm:

  • Alle anbefales at blive testet én gang om ugen.
  • Anbefaling om to ugentlige tests af lærere, elever og studerende på ungdoms- og voksenuddannelser.
  • Krav om fremvisning af negativ test for at kunne rejse til og fra Bornholm via færge eller fly.
  • Krav om dokumentation for negativ test eller gennemført vaccinationsforløb for kunder i de liberale erhverv.
  • Supplering med forsøg med spildevandsovervågning for covid-19, når dette er klart.

Disse restriktioner er fortsat gældende

  • Forsamlingsloft på fem personer (gælder ikke for Bornholm).
  • Frisører, fitnesscentre og massører er lukket. Det samme gælder klinikker, der udfører kosmetiske behandlinger. (gælder ikke for Bornholm)
  • Elever i folkeskolens 5. – 10. klasse og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er sendt hjem og modtager fjernundervisning. (gælder ikke for Bornholm)
  • Storcentre skal holde lukket. Butikker over 5000 kvadratmeter må have et begrænset antal kunder.
  • Alle indendørs idræts- og kulturanlæg er lukket. Det gælder blandt andet håndboldhaller, svømmehaller, fitnesscentre, teatre og biografer.
  • Restauranter, barer, caféer, diskoteker og lignende skal holde lukket. De må gerne sælge takeaway.
80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse