Omplacering af skyld og 'magisk tænkning': Hvordan tænker en drabsmand, der ikke bliver fanget?
Det er ikke nødvendigvis uden konsekvenser for en gerningsmand at skjule et drab, selv om vedkommende ikke bliver fanget med det samme.
Hvordan kan en drabsmand leve i mange år med et andet menneskes liv på samvittigheden?
Efter politiets pludselige gennembrud i en 34 år gammel drabssag, hvor en mand fra Randers forleden blev anholdt og sigtet, trænger netop dét spørgsmål sig på.
Ved hjælp af dna-materiale har politiet sigtet en 53-årig mand for drabet på 23-årige Hanne With, der natten til 1. januar 1990 blev fundet dræbt af adskillige knivstik i sin lejlighed på Nørrebro i København.
Drabet på den 23-årige kvinde er blot ét af flere uopklarede kvindedrab fra 1990'ernes København.
Drabene på Stine Geisler, Anette Just Olsen og Marcela Guerreo Mieres er alle sager, hvor det trods mange års intens efterforskning ikke er lykkedes politiet at finde frem til en mulig gerningsmand.
Uagtet om den 53-årige sigtede slagterimedarbejder fra Randers findes skyldig i at have dræbt Hanne With eller ej, så står ét bestemt spørgsmål tilbage:
Hvordan kan man slå et andet menneske ihjel og leve med det i årevis?
For at komme nærmere en besvarelse skal man forstå, at det ikke er én bestemt type, der begår et drab.
Det forklarer Charlotte Kappel, der er kriminalpsykolog med speciale i profilering og har interviewet et stort antal indsatte.
Hun peger særligt på to profiler af gerningsmænd, der begår drab: Gerningsmanden med psykopatiske træk og gerningsmanden, som er stille og indadvendt.
Drabsmand med psykopatiske træk
Denne type karakteriseres af Charlotte Kappel som en person, der har haft en dårlig opvækst.
- Når vi ser de her meget voldsomme gerningssteder - også selvom det kun er én gang, de dræber - så er det altså typisk nogle, der har haft en dårlig opvækst, siger hun og understreger, at ikke alle med en dårlig opvækst bliver drabspersoner.
Fælles for de to profiler af drabspersoner er, at de ofte skal findes i samfundets laveste socioøkonomiske lag, lyder det fra Charlotte Kappel.
- Det er ofte nogle, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, ubehandlede psykiske lidelser, misbrug i bagagen og dårlig opvækst. Vi skal selvfølgelig huske, at det langtfra er alle af dem, der går hen og bliver drabspersoner, men det er altså tit dér, vi finder dem, siger hun.
Den stille, indadvendte
Andre typer har hverken psykopatiske træk eller har udøvet personfarlig kriminalitet før.
- For nogen kan det være sket i et uheld. Så er det som regel en person, der også kan være meget stille, tilbageholdende, og som ikke har de store sociale relationer, der kommer til at begå et drab i affekt. Der kan være sket ét eller andet voldsomt, der har trigget personen, siger Charlotte Kappel.
I sine interviews med indsatte har Charlotte Kappel bidt mærke i, at drabsmænd ofte tyer til såkaldt 'magisk tænkning', inden de bliver dømt. En desperat tankebane, der har til hensigt at skærme vedkommende fra at forholde sig til sin gerning.
- Jeg har hørt en indsat sige, at hvis han havde fødderne uden for dynen om natten, så ville han blive taget. Så han skulle hele tiden sørge for at have sine fødder dækket, for ikke at blive fanget, siger hun.
- Det giver ikke mening for os andre, men for dem er det den eneste beskyttelse for at kunne leve i den her meget mørke og voldsomme samvittighed, for de har rent faktisk det her drab på samvittigheden.
Hemmelighedens offer
Begge typer af gerningsmænd glemmer ikke drabet, men de håndterer og bearbejder minderne om hændelsen forskelligt.
- Typen med psykopatiske træk er som regel god til at holde forbrydelsen hemmelig, siger Charlotte Kappel.
- Men et år til to efter drabet vil gerningspersonen virkelig kunne mærke det. Man kan begynde at drikke eller ryge mere eller tage flere stoffer for at komme længere væk fra det, man har gjort.
Men så slutter skyldfølelsen.
- Så går det over i, at de har overbevist sig selv om, at det ikke var deres skyld. Offeret var selv ude om det. På den måde har de ikke gjort noget forkert i deres egne øjne, siger de og fortæller sig selv, at de selv er lige så meget et offer.
For den stille, indadvendte gerningsperson er drabet dog ikke uden konsekvens i perioden, hvor sagen er stemplet som uopklaret i politiets register. Drabet kan nemlig sætte sig som en meget tung og mørk samvittighed, siger kriminalpsykologen.
- Hvis vi taler om den mere stilfærdige person, vil de gå rundt og være plaget af de her tanker for evigt.
Stor risiko for selvmord
Men hvad sker der i hovedet på en gerningsmand, der bliver taget og dømt for et drab? Værst er det for den profil, som har psykopatiske træk, viser kriminalpsykologens erfaringer.
- For dem er det begyndelsen på slutningen, når de bliver dømt. Jo flere psykopatiske træk, du har, jo mere voldsomt vil det virke for dig.
Det skyldes, at gerningsmanden nu skal have vendt de psykologiske tanker om drabet, der igennem mange år har printet sig fast.
- Alt, hvad de har troet på op til nu - at det ikke var deres egen skyld, men offerets skyld - skal nu vendes mod dem selv, og når det sker, så er risikoen for, at de vil tage deres eget liv stor.
I sagen om drabet på Hanne With er det endnu uvist, hvorvidt den sigtede slagterimedarbejder bliver kendt skyldig. Han blev ved et grundlovsforhør onsdag varetægtsfængslet i 27 dage frem til den 5. marts. Han nægter sig skyldig.