Mette Frederiksen varsler flere påbud om mundbind og udskydelse af genåbning

Statsministeren skriver, at danskerne måske kun har set begyndelsen på brug af mundbind.

- Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på brugen af mundbind. Og vi kan som regering ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre det som krav i flere dele af samfundet, skriver Mette Frederiksen og peger på, at en form for nedlukning kan komme på tale. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Statsminister Mette Frederiksen (S) er bekymret over udviklingen i coronasmitten i Danmark.

Og sammen med regeringen er hun nu klar til at handle på de udfordringer, Danmark står overfor som følge af den seneste tids stigning i smittetal.

Læs også Krav om mundbind bekymrer: - Et spørgsmål om tid, før nogen bliver slået ned

Det skriver hun på Facebook fredag aften.

- Som mange andre har jeg fulgt stigningen i smittetallene med stigende alvor – og bekymring. Vi ved fra myndighederne, at en stor del af stigningen skyldes udbruddene i Ringsted og Aarhus. Men der er også tale om en mere spredt stigning. Og vi står over for, at der ovenpå sommeren igen bliver meget aktivitet i vores samfund.

Derfor præsenterer hun en række restriktioner, som kan blive nødvendige i kampen mod coronavirus, blandt andet brugen af mundbind, som ifølge Statsministeren kun er i et tidligt stadie.

Fredag blev det et krav i den offentlige trafik i Aarhus, mens det er en anbefaling i myldretiden i resten af landet. Et mere formelt krav andre steder i samfundslivet kan gå hen og blive en realitet.

Læs også Kan jeg få en bøde for ikke at have mundbind på?

- Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på brugen af mundbind. Og vi kan som regering ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre det som krav i flere dele af samfundet, skriver Mette Frederiksen og peger på, at en form for nedlukning kan komme på tale.

Klar til nedlukning og restriktioner

Sigtet er at hindre en yderligere opblussen af epidemien i stil med den, der florerer lokalt i både Aarhus og Ringsted. Og regeringen er klar til at skride til enten nedlukning eller restriktioner for at få bugt med smittespredningen.

Læs også Pingvinerne kommer: Nu begynder omdiskuteret udvidelse af Kattegatcentret

- Med afstand, hygiejne, mundbind og så videre kan vi gøre meget for, at smitten ikke spredes. Og det er det vigtigste. Men der, hvor det alligevel sker, sætter vi resolut ind. Test – opsporing – isolation. Lokale restriktioner. Og – om nødvendigt – lokale nedlukninger.

Oprindeligt var planen at begynde en åbning - også af de dele her i august. Det er regeringens holdning, at det skal udskydes.

Mette Frederiksen (S), statsminister

Folktingets partier mødes onsdag for at forhandle om fase 4. Men ifølge Mette Frederiksen er det regeringens holdning, at både nattelivet og forbuddet mod store forsamlinger, som var en del af den planlagte genåbning, må vente.

Læs også COVID-19 LIVE: Banker har sendt 2800 sager om mulig coronasnyd til politiet

Regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, har erklæret sig på linje med Socialdemokratiet, som i den forgangne uge blev anbefalet at udskyde fase 4 af Statens Serum Institut.

- Oprindeligt var planen at begynde en åbning - også af de dele her i august. Det er regeringens holdning, at det skal udskydes. Jeg ved, at også kultur- og idrætslivet og hotellerne er under pres. At der andre steder er restriktioner, der gør hverdagen (og indtjeningen) svær. Og jeg forstår til fulde ønsket om klarhed.

07:38

Flere vidtgående tiltag bliver nu indført i Aarhus. Blandt andet et krav om at bruge mundbind i den offentlige transport. Det sker for at dæmme op for den seneste og markante stigning i antallet af covid-19-smittede i byen.

Luk video

Brug for hjælpepakker

De dele, der står for at blive ramt på grund af en opbremsning af fase 4, vil ifølge Mette Frederiksen kunne forvente at komme i spil til hjælpepakker i de forhandlinger, som afventer på Christiansborg 12. august.

Læs også Lørdag kan ende som årets varmeste dag

- På onsdag mødes Folketingets partier og forhandler om den videre genåbning. Når brancher er lukket ned, vil der selvfølgelig stadig være brug for hjælpepakker. Det forhandler vi også, skriver hun.

03:03

Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), mener, at situationen i byen er 'særdeles alvorlig'. De mange nye tiltag er nødvendige for at få smitten under kontrol.

Luk video