Lægefamilie var fanget i Australien - nu er de vendt hjem

Den danske læge Ane Bøndergaard Iversen og hendes familie er lørdag hjemme i Aarhus igen efter planmæssig afrejse fra Sydney fredag.

Forleden kunne man læse om den danske læge Ane Bøndergaard Iversen og hendes families udfordringer med at komme hjem til Aarhus fra Australien, fordi de danske myndigheder kræver en negativ coronatest, der ikke er ældre end 24 timer.

Familien skulle efter planen ud på en 27 timer lang flyrejse fra Sydney i Australien og ville således ikke kunne opfylde det krav med en test i afrejsebyen i Australien.

- Vi har flybilletter til på fredag med Qatar Airways og skal flyve via Doha i Qatar. Og det er svært at få en kviktest i Doha, hvor vi mellemlander. Vi har planlagt hjemrejsen siden oktober. Den her regel er kommet så hurtigt og uden varsel, og vi havde aldrig forestillet os, at vi ville komme i den her situation, sagde Ane Bøndergaard Iversen i tirsdags til TV 2.

Men det er en anderledes glad og lettet Ane Bøndergaard Iversen, TV 2 lørdag eftermiddag taler med i telefonen fra toget på vej mod Aarhus. Hun og familien, mand og tre børn i alderen 10 til 14 år, kom planmæssigt afsted fra Sydney sent fredag aften lokal tid.

- Efter at TV 2 havde skrevet artiklen om vores situation, og efter at vores flyselskab Qatar Airlines også var opmærksom på vores situation, præciserede Udenrigsministeriet onsdag eftermiddag reglerne, fortæller Ane Bøndergaard Iversen.

Blev testet fredag

Passagerer, der på en sammenhængende flyrejse flyver til Danmark via transit i en eller flere andre lufthavne, har to valgmuligheder. Enten at tage en test maksimalt 24 timer før ombordstigning på første del af sin rejse eller at tage en test undervejs på rejsen (transit), stod der blandt andet i præciseringen onsdag.

Den betød, at en test højst 24 timer inden den første flyvning fra Sydney ville være nok for Ane og hendes familie, som nu bare manglede at blive testet for at kunne vende hjem som planlagt.

- Så vi tog ud og blev testet fredag om morgenen, så snart de åbnede. Vi skulle jo først flyve 22.30 om aftenen, og vi nåede at få svar, inden vi skulle flyve, siger Ane Bøndergaard Iversen.

Hun har arbejdet et år som læge på et kræfthospital i Sydney. Nu er hun kommet hjem for at hjælpe kollegerne på Aarhus Universitetshospital, når hun om kort tid vender tilbage til arbejdet i det hårdt pressede danske sundhedssystem.

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

jette skive rådmand sundhed og omsorg

Rådmand stiller ikke op til næste kommunalvalg

Letbanen

Onsdag morgen holder letbanen igen stille på grund af frost

Hjemmeundervisning

Undervisningsminister vil have flere børn til nødundervisning

020321 Genåbning REAX ILVA ATT 19.30 Still

Genåbningskrav vækker frustration hos store butikker: - Det giver ingen mening